Rainer S. Elkar: Junges Deutschland in polemischem Zeitalter. Das schleswig-holsteinische Bildungsbürgertum in der ersten Hälfte des 19Jahrhunderts. Zur Bildungsrekrutierung und politischen Sozialisation. Düsseldorf, Droste Verlag, 1979. x + 598 s.

Bogens titel rummer to begreber, som Elkar redegør for i sine indledende metodiske overvejelser: »Junges Deutschland« bruges i en meget bredere forstand end normalt, idet begrebet her benyttes om »alle de intellektuelle, som måtte lide under de forskellige demagog-forfølgelser i »Vormårz«. Og »Das polemische Zeitalter« er taget fra en tysk litteraturhistorie fra 1829, der om perioden fra 1813 til udgivelsestidspunktet bruger denne betegnelse. De to undertitler angiver mere præcist, hvad Elkars ærinde er. Den gruppe, der her skal beskrives, er »Das schleswig-holsteinische Bildungsbiirgertum«, og det han vil undersøge, er »uddannelsesrekrutteringen«, d.v.s. den proces, hvorved man kom til at tilhøre »das Bildungsbiirgertum«; derpå vil han se nærmere på den politiske socialiseringsproces.

For at undersøge dette ser Elkar først på det socialøkonomiske og demografiske grundlag,
derefter på befolkningens sammensætning i de to hertugdømmer: Befolkningen stiger,

elevtallet derimod falder, således at der i 1829 på de ti højere skoler gik 813 elever og i 1839 kun 500. Elkar undersøger, hvor disse bagefter gik hen og konstaterer, at foruden Kiels og Københavns universiteter var det først og fremmest Berlin, Gottingen og Heidelberg, der tiltrak de studerende fra Slesvig og Holsten. Men kun 3,968 %o af de mandlige unge mellem 21 og 30 studerede videre, og dette tal falder ovenikøbet i perioden (se kap. 3).

Dernæst ser Elkar på, hvem det var, der gik på de højere skoler, og når ved hjælp af et meget omfangsrigt talmateriale til, at der kun kom utrolig fa »nye« studerende, dvs. studerende fra ikke-akademiske familier; heller ikke stipendiemulighederne ændrede afgørende ved dette. .

Og hvad lærte så denne lille gruppe af studerende hjemme, i folkeskole og gymnasium og på universitetet? Disse spørgsmål tages op i de tre sidste kapitler. Elkar kommer her ind på et specielt problem for Slesvig og Holsten, nemlig sproget, og ser derefter på selektionsprocessen i folkeskolen. Derpå gennemgås undervisningen i de højere skoler - »Der Beginn des offentlichen Lebens« - som Elkar forstår at give et meget levende billede af. Formålet med undervisningen var »dem Staat rechtschaffene und nutzliche Unterthanen zu erziehen« (»Allgemeine Schulordnung fur die Herzogthiimer Schleswig und Holstein« fra 1814), og der synes at have været forbavsende fa forandringer. Timetallet steg noget, men disse timer bruges i modsætning til de tyske stater til fordel for de klassisk- sproglige fag.

Sidste kapitel - »Junges Deutschland unter altståndischer Liberalismus« - prøver at se nærmere på selve selektionsprocessen. Også i dette afsnit har Elkar formået at udnytte meget og forskelligt kildemateriale. Han bekræfter opfattelsen i Heinz-Joachim Tolls ovenfor anmeldte bog om et interessesfællesskab mellem studerende og lærere i Kiel (s. 289) og viser iøvrigt, hvordan det nationale spørgsmål først langsomt kom til at spille en rolle.

Til en forståelse af dette forhold, af baggrunden for liberalismen, den slesvig-holstenske
bevægelse og hele den nationale kamp i forrige århundrede er Elkars bog et vigtigt bidrag.