William Carr: A History of Germany 1815-1945. 2. edition. London, Edward Arnold, 1979. 414 s.

Den reviderede andenudgave (førsteudgaven fra 1969) af William Carrs Tysklandhistorie
viser den stadige angelsaksiske interesse for tysk historie, jvf. også Gordon Craigs værk

(Germany, 1866-1945. Oxford History of Modern Europe. Oxford University Press 1978,
anmeldt i HT, 1982, Hæfte 1, s. 203 f).

Tysklands centrale beliggenhed i Europa, dets størrelse og magtambitioner gør det tyske problem til det væsentlige emne i nyere europæisk historie. I et letflydende sprog og på en klar og overskuelig måde giver forfatteren en stor og kontant viden om tysk historie. Sociale og økonomiske forhold optræder mest som indskud, og altid efter en nøje gennemgang af de forfatningsmæssige og politiske forhold. Bogen holdes ikke sammen af noget samlet syn på perioden, og de diskuterende afsnit er få. Det er typisk, at bogen er uden konklusion. Af de 414 sider er de 330 om tiden før 1933. Behandlingen af nazitiden og især af Den anden Verdenskrig (10 sider) er derfor meget koncentreret og delvis skitseagtig, selv om forfatteren netop inden for det emne selv har ydet betydelige bidrag. Kulturstoffet dukker, i modsætning til hos Craig, kun sporadisk op.

Bogen er ikke uden synspunkter, men den overvældende faet-masse dominerer. Carr er kritisk over for Bismarcks politik, ser mange fejl i den wilhelminske udenrigspolitik og tager naturligvis afstand fra de nazistiske excesser. Der er stor ros til G. Stresemann, der hverken ses som Hitler-forløber eller som den store europæer, men i overensstemmelse med den nyeste specialforskning som en god tysk og national udenrigspolitiker. Hitlers politik betragtes både som et udtryk for kontinuitet og for et brud med tidligere regeringers linje.

Det er forfatteren magtpåliggende gang på gang (f.eks. s. 141 ff., 179, 217, 267, 283, 328, 345, 353) at betone, at udviklingen i Tyskland på mange punkter var en del af en fælleseuropæisk udvikling. Det, bogen sjældent diskuterer, er imidlertid, hvorfor Tyskland så alligevel fik en speciel historie, der endte i nazisme. I den brede skildring af tiden før 1918 giver forfatteren mange elementer til forståelse af nazismens fremvækst, men han føjer dem ikke selv sammen til en forklaring. Det må læseren selv gøre.

Når forfatteren endelig diskuterer forskellige forklaringer, har han en tendens til at nævne alle faktorer, og så selv undlade at tage stilling (f.eks. s. 217, 325, 328 f.). Mest markant ses det i analysen af Hitlers politik i 1938 over for Tjekkoslovakiet (s. 368), hvor han løser striden, om Hitler ville en krig eller ej med den salomoniske, men mærkelige afgørelse, at der var to Hitler-personer, den krigeriske og den forsigtige. Desværre har forfatteren ikke haft mulighed for at tage stilling til Gerhard Weinbergs andet bind (The Foreign Policy of Hitler's Germany. Starting World War 11, 1937-39. Chicago & London 1980), der på et hidtil uset bredt kildemateriale konsekvent argumenterer for den krigeriske Hitler. Der findes intet samlet afsnit, der tager stilling til den langvarige debat om krigsudbruddet i 1914. I forbindelse med rigskansler Bruning (1930-32) kaldes den foregående regering nok for den sidste parlamentariske, men der er ingen omtale af Brunings klart reaktionære forfatningsplaner, således som hans egne erindringer fra 1970 selv afslørede det.

Såvel i forbindelse med »revolutionerne« i 1848 som i 1918 gør forfatteren med rette opmærksom på de konservative kræfters store styrke. Det tyske samfund var i begge urolige situationer meget konservativt, så de få revolutionære havde meget lidt basis for deres ordrige virke. På samme måde finder forfatteren, at det tyske system stod stærkt i 1914 - der skulle 4 års hård krig til at ryste det - trods de voksende spændinger i samfundet og de manglende kanaler til problemløsninger uden vold. Med rette peger Carr på den række behov, Hitler og hans bevægelse udfyldte i tysk politik, herunder hangen til mystik og antirationalisme samt higen efter en faderskikkelse. Han betoner også, at Hitler i 1930erne fik stadig mere opbakning - et forhold, der ofte glemmes.

Værket kan stadig anbefales som et velskrevet og velfunderet oversigtsværk, selv om
1960ernes og 1970ernes debat om en række emner (økonomiske forholds betydning,
kvindepolitik m.v.) kun i ringe grad har påvirket andenudgaven.