Mats Rolén: Skogsbygd i omvandling. Studier kring befolkningsutveckling, omflyttning och social rörlighet i Revsunds tingslag 1820-1977. Acta Universitatis Upsaliensis. Uppsala, 1979. 301 s. Sv. kr. 95.

Gennem denne doktorafhandling fra 1979 har Mats Rolén villet undersøge, hvorledes et norrlåndsk skovbygds-område i det sydøstlige Jåmtland, Revsunds tingslag, udviklede sig over en periode på ikke mindre end 157 år, nærmere bestemt perioden 1820-1977. Det er her forf.s hypotese, at de sociale og økonomiske forhold i området så sent som i 1960'-og 1970'eme klart afspejlede de dybtgående ændringer, savværksindustrialiseringen i 2. halvdel af det 19. århundrede afstedkom.

Forud herfor levede den lokale befolkning af de indtægter, den kunne få fra jordbruget og fra skovbruget. Efter 1850 trængte store savværker ind i området og forpagtede rettighederne til træhugst. Samtidig fik bønderne arbejde ved savværkerne, og den oprindelige naturaløkonomi afløstes af en moderne pengeøkonomi. Denne udvikling nåede sit højdepunkt i Revsund 1860-74. I næste delperiode 1875-1919 gik savværkerne over til at opkøbe de lokale land- og skovbrugsejendomme, og bønderne blev nu forpagtere i stedet for ejere. Disse massive skovopkøb blev dog forbudt i 1906, efter at man i årevis havde debatteret de uheldige virkninger af savværksinteressernes fremfærd, specielt i Norrland.

Udbygningen af jernbanenettet 1876-86 havde i forening med overgangen til dampkraft på sawærkerne tilvejebragt de nødvendige forudsætninger for en industriel udvikling. De øgede beskæftigelsesmuligheder inden for skovindustrien som ved jernbanebyggeriet fik befolkningstallet i de 5 sogne, Revsund tingslag omfatter, til at stige fra 3.102 i 1850 til 9.136 tres år senere. Da det naturligt nok var unge mænd, som udgjorde hovedparten af tilflytterne, steg fødselstallet i takt med væksten i tilvandringen. Det fik langsigtede virkninger for befolkningsstrukturen og dermed for beskæftigelsesforholdene, især da svensk sawærksindustri løb ud i afsætningsvanskeligheder i mellemkrigsårene. Derved blev udvandringen til Nordamerika også i 1920'erne et vigtigt alternativ til de noget usikre forhold i det lokale område. Fra 1857 var her skabt en tradition for Amerikaudvandring, men modsat den svenske emigration som helhed når tallene for Jåmtland - og for Norrland som helhed — først deres højdepunkt efter 1900. Mats Roléns undersøgelse viser tydeligt, at det især var jord- og skovbrugsarbejdere, som tog billetten til Amerika. Derved korrigerer han på et vigtigt punkt den opfattelse, som såvel Norrlandskomitéen (betænkning 1904) og Emigrantutredningen (betænkning 1908-13) fremførte: at det især var de svenske jordbrugergrupper, som puffet frem af agrare push-effekter kapitulerede over for Amerikas forenede tiltrækningskræfter.

Rolén tager også forbehold over for et andet dictum i Sveriges moderne historie: at et områdes vandringsmønster er forbavsende konstant i forhold til såvel nære som fjerne positioner (f.eks. kulturgeografen Torsten Hågerstrands Asby-undersøgelse i Svensk GeografiskArsbok, 1947). Til 1875 udviser flytningsmønstret i Revsund helt konventionelle træk, hvor vandringer over kortere afstande dominerer. Derefter udvides det mulige flytningsområde ret dramatisk til at omfatte hele Sverige plus oversøiske destinationer. Da

tilvandringen til området ebber ud efter 1900, forenkles vandringsmønstret tilsvarende. Det er iflg. Rolén ikke folks erfaringsverden, som skrumper ind, men deres faktiske muligheder for at finde passende beskæftigelse. Efter 1910 går i øvrigt en stor del af bortvandringen til Stockholm, Målardalen og Bergslagsornrådet, hvor den fremvoksende industri bød på gode beskæftigelsesmuligheder. De strukturelle ændringer i Revsunds land- og skovbrug efter 1940 satte yderligere skub i bortvandringen, og det er først med 1970'ernes arbejdsmarkedspolitikmed dens betoning af egnudviklende tiltag, som i nogen grad har formået at hæmme denne udvikling.

Rolén karakteriserer sit arbejde (s. 24) som et problemorienteret mikrostudie, hvis resultater ikke mindst skulle være til gavn og glæde for den lokale befolkning. Deres selvforståelse skulle herigennem få en historisk dimension. Der er da heller ingen tvivl om, at han gennem sin solide og velunderbyggede skildring af Revsund-områdets udvikling 1820-1977 har fået kortlagt såvel de bestemmende kræfter i processen som den lokale befolknings instinktive reaktion herpå. Det er straks vanskeligere at se, hvorledes udviklingen i det omgivende samfund afspejler sig i det lokalhistoriske udviklingsmønster. Var beboerne i området små og viljeløse brikker i et større puslespil, eller havde de muligheder for at ændre udviklingen? Det er meget fortjenstfuldt, at en dygtig forsker som Mats Rolén sætter sig som mål at kortlægge en økonomisk og social virkelighed så tæt, som her er sket. Men det kan føles en anelse utilfredsstillende, når Revsund-folkene så at sige reduceres til at være historiske statister, som lader sig dirigere hid og did på savværkskapitalens mindste vink.