Per Katz: Jøderne i Danmark i det 17. århundrede. Udg. af Selskabet for dansk jødisk Historie. Kbh., C. A. Reitzel, 1981. 168 s. Ill. 103.70 kr.

Som første bind i sin skriftserie har det nystiftede 'Selskab for dansk jødisk historie' udsendt den nævnte bog — en specialeafhandling fra Københavns Universitet fra 1971. Forf. har kunnet støtte sig til en ganske omfattende — men ikke ajourført og, som det påpeges, undertiden mangelfuld - litteratur, ikke mindst Herman Kellenbenz' og Johan Jørgensens arbejder. Supplementer har han kunnet hente i utrykt materiale, først og fremmest kancelliernes og rentekammerets ekspeditionsprotokoller. Yderligere supplementer vil højst sandsynligt kunne fremdrages i Danske kancellis lange serie af afregninger, som ikke udnyttes.

Per Katz lægger, sikkert med rette, skel ved 1670. Efter den spæde begyndelse i Altona og Gliickstadt fik de sefardiske, jødiske bankiers og leverandører som bekendt efter kejserkrigen en hastigt voksende betydning, som forf. sidestiller med de tyske hofjøders, selvom relationerne næppe formaliseres på samme måde, og selvom de ikke blot gjaldt kongehuset (men kronen). De jødiske bankiers' rolle bør næppe isoleres fra de øvrige, tyske og nederlandske handelshuses. Med fuld ret betoner forf., at kronens godsudlæg bandt de fremmedes kapital og lammede fortsat virksomhed, selvom landets neutralitet under den pfalziske arvefølgekrig synes at have givet muligheder for gevinster. Mest vellykket er dog nok Katz' selvstændige redegørelse for opbygningen af jødiske menigheder i Købehavn og provinsen — trods alle fordomme og praktiske vanskeligheder.