Sv. Cedergreen Bech: Storhandelens by 1728-1830. Københavns historie bind 3. Redigeret af Sv. Cedergreen Bech, Erik Kjersgaard og Jan Danielsen. Kbh., Gyldendal, 1981. 368 s. Ill. 250 kr.

Bindet om den florissante hovedstad er skrevet af en erfaren skribent og foreligger letlæst, underholdende og rigt illustreret. Udgangspunktet, den halvt ryddede by, giver en glimrende baggrund for det første store afsnit om genopbygningen efter branden i 1728 og de næste par årtiers slotsbyggeri, erhvervsliv, bystyre og begyndende fjernhandel. Herefter er der så lagt op til det store afsnit »I ly af neutraliteten«, som faktisk optager resten af bogen. Man bladrer forgæves efter en forventet tredie del om perioden fra freden i Kiel til tiden omkring monarkens død, men finder kun et lille afsnit allersidst om Kongens København. Den mest sandsynlige forklaring forekommer at være, at stoffets mængde undervejs ligegodt har taget pusten fra forfatteren, hvad i og for sig er forståeligt nok.

Dette turde også hænge sammen med det brede sigte med Københavns historie, som på den ene side skal give et indtryk af levevilkår og tilværelse i kongeslot såvel som i baghus, men samtidig må tage højde for rækken af dramatiske begivenheder over Struenseetiden til englænder krigene. Velkendte hændelser far deres, og inden da er med sikker hånd indpasset afsnit, der holder læseren i ånde. Modstillingen af teater og skafot er — om ikke andet — virkningsfuld, og skulle læseren blive übehageligt berørt, er der vederkvægelse i den følgende idyl fra Bernstorff Slot, hvor havevæksterne trives og bøndergodset udskiftes. Og så tilbage til selve byen, hvor Christian 7 turer rundt. Inden for de enkelte afsnit sammenkædes elegant efter associationsmetoden, hvorved man hurtigt i afsnittet om Reformtider kan komme fra den offentlige mening, over Johan Herman Wessel, Ewald, klubberne, oplysningstidens skoler, pigeliv, moder, til revolutionsromantik og P. A. Heiberg. Behændigt gjort, omend mere kalejdoskop end perspektivkasse.

Til gengæld har der næppe været tid til at få ført alt ajour, og det fremkalder uundgåeligt indvendinger. Blot et enkelt eksempel: Ingen vil nødvendigvis forlange, at læseren af Københavns historie skal sendes langt af led til søs, men med bindets titel in mente, er det fundet naturligt at give en beretning om en ostindiefart. Dette sker da een gang for alle med en indgående skildring af »Princesse Lovise« og dens mandskabs sørgelige skæbne 1743-45 (side 122-126). Et lille forbehold med hensyn til repræsentativiteten drukner ganske, og i afsnittets afsluttende bemærkninger er der ingen reservationer. Ærgerligt, at seriøse arbejder publiceret af Erik Gøbel 1978-79 slet ikke er taget i betragtning, al den stund det her overbevisende fremgår, at i alt fald kinafarten i 1700-tallet efter en indkøringsperiode kom til at fungere med et maksimum af planmæssighed og et minimum af dramatik. Dette nødvendige korrektiv til den gode historie mangler både i tekst og litteraturliste. Og tilsvarende kan man fornemme behov for justering af større eller mindre omfang: paradokset slotsbyggeri kontra kapitalmangel, den »frihandelsvenlige« toldforordning 1797, Slaget på Rheden etc. Konklusionen er nok, at det uvægerligt kommer til at knibe

med tid og eftertanke, når forlagsmaskinen tromler frem. Men den indbyggede forældelse er
måske tilsigtet?