Leonid Bresjnev: Vor kurs er fred og socialisme. Taler og artikler II. København og Moskva, Sputnik og Progres, 1981. 337 s. 50.00 kr.

»Produktionen af landbrugsvarer pr. person vokser uophørligt. Der er opnået betydelige
fremskridt i kornproduktionen. Bomuldsproduktionen har gennemgået en stabil udvikling.
Der er endvidere udrettet meget i husdyrbruget. Produktionen af kød, mælk og æg er vokset
mærkbart. Men der er stadig problemer tilbage, og befolkningens behov for kødprodukter
er endnu ikke dækket fuldt ud... Målet er i 1979 at fordoble tilvæksten i kødproduktionen.
De nødvendige foranstaltninger hertil blev opridset på juli- og novemberplenarmøderne
i SUKPs centralkomité sidste år«.

Sådan lyder et typisk uddrag fra denne bogs taler og artikler, udsendt i anledning af, at Sovjetunionens daværende førstemand - generalsekretæren, præsidenten og marskallen - den 19. december 1981 fyldte 75 år. Uddraget er fra en tale, Bresjnev holdt i marts 1979. Situationen på »landbrugsfronten« er siden da blevet mærkbart forværret. Høstudbyttet lå i alle årene 1979-1982 langt under planmålene, og der er blevet indført rationering på bl.a. kød - uden at det dog betyder sikkerhed for i det hele taget at få den tilmålte ration.

Der er med andre ord tale om nogle ideologiske tekster, hvis værdi (om nogen) ikke består i deres udsagn om den sovjetiske virkelighed, men i deres illustration af det billede, sovjetledelsen ønsker at præsentere for omverdenen. Udgivelsen af første bind taler og artikler på dansk blev i sin tid af Pravda karakteriseret som »en begivenhed af stor samfundsmæssig, politisk og kulturel betydning«. Denne karakteristik er af samme art som bogens indhold: uden synderlig forbindelse med virkeligheden.

Bresjnev er ikke nogen stor taler eller beåndet skribent, selv om han har fået tildelt Sovjetunionens højeste litterære udmærkelse for sine bøger. At nogen frivilligt skulle købe den foreliggende bog forekommer ikke troligt, og de, der måtte købe den, ville sandsynligvis hurtigt give op eller falde i søvn under læsningen. Som ved så meget andet sovjetisk skal man ikke anlægge normale bedømmelseskriterier ved vurderingen af den foreliggende bog. I stedet skal man se selve udgivelsen og omstændighederne i forbindelse hermed som det egentlige budskab. Og dette budskab — der primært er rettet til den sovjetiske befolkning — går ud på at føre generalsekretæren frem som international statsmand, hvis tanker og ord e'r så værdifulde og eftertragtede, at alle folkeslagene indbefattet danskerne ønsker at gøre sig bekendte hermed og derfor nødvendigvis må have dem oversat til deres eget sprog.

Bogen indeholder ikke noget indeks, men til gengæld et forskønnet og ungdommeligt
portræt af generalsekretæren.