Ina Rohde: Da jeg blev jøde i Danmark. Nogle erindringsblade fra besættelsen. Udgivet af Selskabet for dansk jødisk historie. København, C. A. Reitzels Boghandel, 1982. 160 s. 100 kr. excl. moms.

Ina Rohde fortæller livligt og letløbende om sin bevidstgørelse som jøde under den anden verdenskrig. Hun er selv halvjøde - faderen var svensk assimilationsjøde - med et skarpt blik for den lille antisemitisme, som hun nådesløst forfølger og demaskerer bogen igennem, i barndomsmiljøet i Malmø, i det gode borgerskab i Århus, og siden blandt modstandsfolk her og i Sverige. Der er ikke meget at smage selvbehageligt på som dansker efter den omgang!

Bogens hovedstykke er beretningen om flugten fra Århus til København i oktober 1943, og arbejdet for at redde jøderne til Sverige. Ina Rohde fungerede som hjælper for professor Ege og hans organisation, og formidler et stærkt indtryk af disse ugers kaos og uvirkelighed. Her er tale om et nyt og væsenligt bidrag til jødeflugtens historie. Erindringerne er skrevet med en velgørende distance til den egen indsats, men også med mange skarpe udfald og nogen bitterhed mod gamle kampfæller. Forfatterinden kan ikke lide kommunister og venstreintellektuelle — forståeligt nok efter hendes og Peter P. Rohdes brud med DKP over Slansky- og lægeprocesserne i 50'erne. Og det præger naturligvis tilbageblikket. Men der er

intet bevis for at kommunisterne skulle have planlagt et kup i maj 1945, som påstået s. 129,
og det er forkert, som hævdet s. 40, at det var DKP der som led i folkefronts-konspirationen
tog initiativet til Frihedsrådets dannelse i september 1943.