Ole Hyldtoft, Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen: Det industrielle Danmark 1840-1914. Systimes historiske kildehæfter, Herning, 1981. 374 s. Ill.

En smuk, veludstyret, varieret og tæt redigeret samling af kildefragmenter om dansk
industris udvikling og industrialiseringens konsekvenser fra den tøvende genopstart i

1840erne og frem til 1914, da industrien begyndte at gøre landbruget rangen stridig som landets hovederhverv. Foruden ca. 75 fotos, kort og tekniske tegninger er der taget 100-150 uddrag af samtidige indberetninger, håndbøger, avisartikler, lovtekster m.v., afjubilæumsskrifter,arbejdererindringer og statistiske analyser. Redaktørerne har søgt at give »et billede af arbejdernes daglige vilkår og forudsætningerne for disse vilkår«. De arbejder følgeligt over et meget bredt felt - på lidt nær det ikke-agrariske Danmarks økonomiske og sociale historie. Bogen går nærmere ind på jern- og metalindustrien, mejerierne, tekstilfabrikkerog syersker, tobaksindustri, dampmaskiner og el-værker - men også håndværkets tilpasning, husflid, jernbaner, havneanlæg og landeveje. Ikke bare det daglige arbejdes vilkår og fabriklovgivningens problemer om kvinder, børnearbejde og ulykkessikring, men også debatten om det og økonomiske ideologier i tiden er inddraget. Der er kilder såvel til arbejdsmarkedets organisering, aftalevæsen og konflikter som til indkomstudviklingen, forbruget, hjemmeliv og livsrytme i arbejderbefolkningen.

Gennemgående præges de tolv forskellige kapitler (kildekomplekser) af et velovervejet, kyndigt fremfindingsarbejde, af håndfast tilskæring og adækvat forklaring. Studeret i sin helhed er bogen en materialesamling af betydelig informationsværdi og læsertække. Selvfølgelig kan man kritisere forskellige oplysninger - f.eks. kan man ikke sige, at arbejdernes organisationsfrihed anfægtedes af fabrikanterne under smedelockouten i 1885 (s. 262), eller at lockouter var hyppigere end strejker ved denne tid (s. 257). Man kan også stedvis undre sig over poppede kildevalg — der skete jo f.eks. meget med de økonomiske og sociale ideer efter Louis Pios tid. Men på dette konkrete niveau er indvendingerne beskedne, og de overskygges helt af samlingens fortjenester.

Derimod er der ting at diskutere i forbindelse med bogens oplæg, indramning og
teoretiske udspil.

Med bogens betydelige sidetal star det klart, at man i undervisningen pa de relevante trin kun vil kunne gennemga mindre dele. Forfatterne mener, at hvert hold skal drofte, »hvilke sider af industrialiseringen, der interesserer mest«, og sa koncentrere sig om det pagaeldende kapitel. Men for at traeffe et virkeligt valg ma man overskue feltet. Og hvis specialstudierne ikke skal resultere i en eenajet og isoleret kundskab, ma de kombineres med en oversigtsviden, der placerer studieobjektet i forhold til denne okonomiske vaekst- og moderniseringsudviklings ovrige sider, dens konsekvenser og alternativer. Som bogen er opbygget, stiller den med andre ord betydelige krav til forudgaende laerebogsstudier - eller den burde, med sa stort et sidetal, have haft plads til en grundig og velgennemtaenkt indledende oversigt, der kunne opsummere og sammenfoje indsigten fra de enkelte aspekter — og selvfialgelig gere det pa en made, der svarer til den nyere forsknings opfattelser af processen.

En sadan brugerorienteret oversigt er der desvaerre ikke i bogen. I stedet gengives hovedresultater af Ole Hyldtofts endnu upublicerede studier om K.obenhavns industri i disse ar - uden at der selvfolgelig er plads til den nodvendige dokumentation og argumentation. Hyldtoft har kortlagt industristrukturens udvikling i de forskellige brancher - virksomhedernes antal, sterrelse, teknik, trivsel, placering m.v. Ved at sammenfatte dette, isaer dog tallene pa medarbejdere og hestekraefter, opstiller han empiriske generalisationer om takt, tempo og flaskehalse i forhabet, idet der oJnes skift mellem perioder af 10-20 ars varighed - delvis sammenfaldende med det almene konjunkturforkib.

Hyldtoft ser forløbet i lyset af Marx' tanker om ændringer i kapitalens organiske sammensætning. Hans seks talrækker for 1847, 1855, 1873, 1897, 1906 og 1914 viser, at arbejdertallet og kapaciteten af kraftmaskiner ikke vokser helt i samme takt. Men det er meget dristigt, når han hævder, at slige taktforskelle udløser fald i profitten og investeringerne,d.v.s. en krise, som efter kapitalødelæggelser og lønnedgang fører til ny balance og til

produktion med ny teknik. Der er ikke fremlagt data til at støtte en sådan påstand, og Marx' teori er stadig kun en påstand (hvis korrelat, profitratens tendentielle fald, forfatterne tilmed selv undsiger side 42). Dette hører ikke hjemme i en lærebog for gymnasiet.

Det er også mindre rimeligt at sammenfatte debatten om økonomisk vækst til en tvekamp mellem Marx og Rostow og at lade sidstnævnte være taberen, fordi han fremsætter en eenfaktor-forklaring. Rostows teori er jo en faseteori, og en fase er ikke bare et vist åremål, men et sammenhængende sæt af strukturer og processer — altså netop ikke eenfaktoriel. Snarere kunne man vel hævde dette om Marx, der stedse kredser om den nævnte ændring af kapitalens organiske sammensætning. Men opstillingen har næppe nogen værdi i denne sammenhæng - også fordi vækstteorien i godt 25 år har arbejdet med helt andre modeller og fremdraget helt andre problemer end det her sker.

Der kan altså rejses indvendinger mod indledningskapitlet (side 15-43) fra flere sider,
selvom det afgjort læses med interesse. For en ordens skyld gentages det, at bogen som
helhed er en værdifuld materialesamling og en spændende indføring i emnet.