Richard K. Debo: Revolution and Survival: The Foreign Policy of Soviet Russia, 1912-18. Liverpool University Press, 1979. 462 s. £ 15.00.

Debo er kanadisk historiker og har gennem årene offentliggjort adskillige artikler om sider af tidlig bolsjevikkisk udenrigspolitik. Dette er hans første bog om det revolutionære regimes udenrigspolitik i dens helhed i det første år efter magtovertagelsen. (Der er naturligvis ikke tale om den første bog i det hele taget om dette emne, sådan som det påstås på bogens første blad).

Debo behandler først og fremmest Lenins rolle og er tydeligt imponeret af den bolsjevikkiske førers politiske geni. Der er dog ikke tale om den næsegruse beundring, man møder i sovjetiske værker. Debo afdækker minutiøst de mange små og store sving i Lenins udenrigspolitiske opfattelse og vurderinger, mens sovjetiske historikere skal forsøge at gøre det umulige: at fremstille Lenins politik også på dette felt som fast og uforanderlig.

Der er kun ét problem, Debo har svært ved at forstå, nemlig Lenins faste tro på, at
verdensrevolutionen stod for døren, en tro han fastholdt længe efter, at alle tegn i sol og
måne havde dementeret denne opfattelse. Her skal man imidlertid erindre sig, at

bolsjevikkerne efter magtovertagelsen i stigende grad blev isoleret fra den omgivende verdens realiteter og derfor faldt tilbage på marxistiske dogmer om revolutionens uundgåelighed.Hertil bidrog i øvrigt de rapporter, de fik fra revolutionære i udlandet, og som grotesk overdrev omfanget af og intensiteten i den sociale uro i Vesteuropa. Her spillede ROSTA-bureauet i København også en rolle.

Man noterer sig rent rutinemæssigt, at alt hvad der hedder Skandinavien også i denne bog er negligeret. Og dog findes der engelsksproget litteratur, der omtaler f.eks. den bolsjevikkiske Skandinavien-missions rolle i den tidlige bolsjevikkiske udenrigspolitik. I øvrigt er der tale om en solid, sober og velskrevet fremstilling.