Lexikon des Mittelalters. I. Aachen bis Bettelordenskirchen. München og Zürich, Artemis Verlag, 1977-1980.

Tre år, regnet fra den først udkomne fascikel, varede det, før den nye tysksprogede middelalder-encyklopedi i november 1980 udkom med den 10. og sidste fascikel i dens 1. bind. Lexikonet har i dette tidsrum allerede erhvervet en så tydelig profil, at brugeren begynder at vide, hvordan han skal benytte det, hvad han kan forvente af det, og hvad han ikke kan forvente. De principper, der formuleredes ved starten, er begyndt at tage empirisk form. Man noterer f.eks. den tydelige bestræbelse på at tilgodese ikke kun det kristne Vesteuropa, men også Byzants, den jødiske og den islamiske middelalder. Det viser sig f.eks. i udvalget af personligheder, der far en kort biografi. Lexikonet består ikke kun af omfangsrige afhandlinger under de enkelte stikord, men vil også meddele grundlæggende data om et meget stort antal personer og enkeltfænomener på hver 10 til 15 linjer. Større afhandlinger, f.eks. Askese, bliver opdelt på et vesteuropæisk-kristent, et jødisk, og et islamisk afsnit - de tre åbenbaringsreligioner side om side. En anden mulighed bliver taget i brug f.eks. under Armut und Armenfursorge: Efter en indledning om selve begrebet og fænomenet gennemgås særlige forhold i to specificerede områder. Det er måske en lille smule mærkeligt, at de to områder er jødedommen og Skandinavien, en disposition, der afslører, at man ser forholdene under et i hele det kristne Europa med undtagelse af Skandinavien, hvor det bliver fremført, at fattigforsorgen i princippet påhvilede familien (sp. 990). Her er det dog den i dette spørgsmål særdeles oplysende norrøne litteratur, der er årsag til særbehandlingen.

De danske og øvrige nordiske bidrag er endnu ikke ret talrige. Som stikord fremtræder enkelte danske byer, og norske historikere har faet lidt spalteplads til stikordet Bagler, væsentligt mere for Bergen, medens Agrip ikke er beskrevet af en nordisk bidragyder, heller ikke de nordiske forhold under det meget udførligt behandlede stikord Bauer, Bauerntum (sp. 1586-1589). Omend landskabslovene her bliver brugt som kilde til bondeforholdene i tidlig middelalder, fremgår det dog af henvisningerne, at senere bidrag skal behandle Danelag, Eid, Eriksgata, Flursysteme, Landskyld, Leding, Nachbarschaft, Odal, Thing, Wiistung - der skulle således blive mulighed for en skandinavisk indsats i følgende lexikonbind, hvis redaktionen udnytter de givne muligheder. Et af Danmarks største klostre, Antvorskov, er ikke kommet med som stikord - man må håbe på, at der er plads til Esrom, Sorø og Odense; i stedet er en nøgleartikel som Benediktiner, Benediktinerinnen særdeles udførlig, og her har Thelma Jexlev fået en spalte til at beskrive benediktinerne i Skandinavien. Geografiske områdestikords opbygning kan ses af f.eks. artiklerne Aragon og Bayern. Men mindst lige så væsentlige er de abstrakte begreber, der også fremtræder som særlige stikord: begrebet Aequitas; den litterære genre Autobiographie; retsbegrebet Besitz/ possessio med henvisning til kommende stikord Gewere - man erindrer sig her Ole Fengers behandling af begrebet / være have inden for rammerne af Middelalderbyprojektet for nylig;

Beschworung i kult, folkemindeforskning og medicin. Enkelte stikord er blevet overordentligtopsamlende — Bauer er nævnt, Baukunst er et andet eksempel. Med sådanne indsatser, hvis betydning for helheden man bedre vil kunne overskue, når flere bind er udkommet, erhverver Lexikon des Mittelalters en egen profil. Dr. Harald Ehrhardt, der tegner en række bidrag af skandinavisk interesse, har uden tvivl gjort en stor indsats for at dække sin del af Europa, og man kan således med positiv forventning se frem til den fortsatte udgivelse, der foreløbig ser ud til at fortsætte i det fastsatte tempo.