M. Aymard (ed.): Dutch Capitalism and World Capitalism/Capitalisme hollandais et capitalisme mondial. Cambridge University Press/Editions de la Maison des Sciences de l'Homme, 1982. viii + 312 s. £ 25.00.

Grundlaget for denne bog er foredragene ved et fransk-hollandsk seminar i Paris 1976. Som indledningen fremhæver nødvendiggjorde emnevalget — Capitalisme hollandais et capitalisme mondial - at man måtte begrænse sig til den snævre ekspertkreds, men rummede også muligheder for koncentreret og facetteret diskussion. Strukturelt opdeles bogen da også i fire hovedafsnit, Nederlandenes økonomi, den hollandske kapitalisme og Europa, resp. Asien og mulighederne for kvantificering og periodisering af den hollandske, økonomiske udvikling.

Meget forståeligt synes både indlæggene og diskussionen navnlig i de to første afsnit i væsentlig udstrækning at være inspireret — om man vil, styret — afgrundidéerne i Immanuel Wallersteins 'Modern World System' (1974—80). Selv fremlagde han et kapitel af det da endnu upublicerede andetbind ('Dutch hegemony in the seventeenth century world economy', s. 93—145). Wallersteins værk bør naturligvis opfattes både som et forsøg på global - men hegemonialt bestemt - syntese og et uortodokst marxistisk programskrift. Selv

understreger han værkets syntesekarakter, og at han ikke har kunnet begive sig ud i primære kildestudier; »j'ai rassamblé des données fournies par des etudes particuliers ... Un classement méthodique et chronologique a conduit å mon schéma« (s. 206). Både hans betoning af en global arbejdsfordeling baseret på vareudveksling og profit og hans funktionelle, hegemoniale regionalisering (med afgørende sociale og politiske konsekvenser) gør værket til på én gang en udfordring og et provokerende (men ofte problematisk) udgangspunkt.

Handsken tages op allerede af B. H. Slicher van Bath ('The economic situation of the Dutch Republic during the seventeenth century', s. 23-35), men spores navnlig hos Jan deVries ('An inquiry into the behaviour of wages in the Dutch Republics and the Southern Netherlands from 1580-1800', s. 37-61) og P. W. Klein ('Dutch capitalism and the European world economy', s. 75-91), som — med uddybning i diskussionen — tager væsentlige punkter op til kritisk diskussion. Meget præcist fremhæver Pierre Jeannin, at Hollands hegemoni-position kun far mening i forhold til de forandringer - den europæisering - som fandt sted i Europa ('Les interdépendances économiques dans le champ d'action européen des Hollandais, XVIe-XVIIIe siécles', s. 147-69); netop den europæiske, politiske, militære, finansielle og økonomiske integrationsproces (fra 1580? 1620?) må være afgørende, også i hegemonial sammenhæng. Diskussionerne angår derfor også i høj grad afgrænsningerne, begrænsningerne og realiteterne i Wallersteins begrebsapparat og munder ud i Fernand Braudels lakoniske konstatering (s. 298): »Lancons alors le concept d'hégémonie imparfaite«.

Bogens tredie - og måske givtigste - afsnit beskæftiger sig med 'Dutch capitalism and Asia' (Latinamerika udelades derimod). Med udgangspunkt i sin disputats - og støttet til Jan Pieterzon van Coens korrespondance — udbygger og underbygger Niels Steensgaard i sin elegante afhandling, 'The Dutch East India Company as an institutional innovation' (s. 235-57) sin argumentation for, at det hollandske ostindiske kompagni ved at forene politiske, militære og kommercielle funktioner skabte nye organisationsformer, der gjorde det muligt at fortrænge portugiserne og at give den oversøiske handel sin overlegenhed overfor karavaneruterne. Omfanget af successen kan måske nok diskuteres, men Steensgaard dokumenterer indgående van Coens ihærdige anstrengelse for at etablere skel mellem den kapital, som skulde bindes og reinvesteres i asiatiske aktiviteter, og kompagniets kapital som helhed. Den begyndende konsolidering og territorialisering i Asien spores.

Synspunkterne underbygges af Ivo Sonoffer og F. S. Gaastra ('The import of bullion and coin into Asia by the Dutch East Asia Company in the seventeenth and eighteenth centuries', s. 215-33). Ædelmetaleksporten og dens proportioner slås kvantitativt fast, men afhandlingen holder også mere end den lover. På grundlag af en massebearbejdelse af data i kompagniets Uytloop-Boecken 1602—1795 er det muligt at registrere samtlige udredninger, skibe, udstyr, varetransporternes samlede værdi. Hovedresultatet er vækst i 1600-tallet og stabilitet i 1700-tallet (snarere end stagnation), men også en værdifuld kvantificering af de menneskelige, materielle og finansielle ressourcer, kompagniets oversøiske og interasiatiske virksomhed krævede.

Måske mest diskutabelt er bogens fjerde afsnit, Michel Morineaus 'Hommage aux historiens hollandais et contribution å l'histoire économique des Provinces-Unies' (s. 285-304). Bag den meget pompøse titel ligger dels en betoning af, at Amsterdam skabte sin egen kapitalisme, som ikke blot fortsætter Antwerpens, dels - med et udtrykkeligt citat - et 'akrobatisk' forsøg på kvantificering af Amsterdams vareomsætning 1544—45 og 1667—68. Diskussionen af det første stadium hviler på W. Brulez' undersøgelse 1966-67 af Nederlandeneshandelsbalance (eng. oversættelse i Acta historiae Neerlandica I. Leiden 1970, s. 20-48), der selv benyttede etiketten 'akrobatisk' for at understrege den usikkerhedsmargin, som var forbundet med hans forskningsmæssigt værdifulde eksperiment. Om talbalancen 1667—68

burde det nok have været bemærket, at dens vidneværdi allerede blev diskuteret af Aksel E. Christensen {Dutch Tråde to the Baltic. Kbh. & Haag 1941, s. 409-12). Den åbenbart ganske skarpe diskussion rejste spørgsmålet om, hvorvidt komparationen hviler på geografisk og økonomisk identisk grundlag (s. 305-12, især Piere Jeannin).

Som helhed må bogen opfattes som både præsentation af nye forskningsresultater og som
debatoplæg; og den opfylder i begge henseender alle rimelige forventninger.