Johann Runge: Sønderjyden Christian Paulsen. Et slesvigsk levnedsløb. Flensborg, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. I kommission hos Padborg boghandel, 1981. 350 s., ill. 122 kr.

Johann Runge har siden 1974 ledet den studieafdeling, som 1963 blev indrettet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg. Efter historiske studier i Kiel og København fik han 1958 doktorgraden ved Kiels universitet for et arbejde om Christian Paulsens politiske udvikling. Med udvidelser og ændringer blev disputatsen 1969 udsendt som bd. 57 i »Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins«, nu med titlen: Christian Paulsens politische Entwicklung. Ein Beitrag zur Analyse der Entwicklung des dånischen Bewusstseins in der ersten Hålfte des 19. Jahrhunderts im Herzogtum Schleswig. Det er denne på en intensiv nærlæsning af Paulsens papirer, breve og skrifter byggende undersøgelse, der udgør grundlaget for Runges danske bog: Sønderjyden Christian Paulsen, et slesvigsk levnedsløb. I forhold til den trykte udgave af disputatsen er den danske skildring både forkortet og udvidet. Strøget er hele noteapparatet og nogle forklaringer, som skyldes hensyn til tyske læsere, mens andre afsnit må være faldet for ønsket om, at bogen »må finde ud til brede kredse af den befolkning, der stod Chr. Paulsens hjerte nær, de dansktalende sønderjyder og sydslesvigere« (s. 345). Tilføjet er bl.a. Paulsen-familiens stamtavle, lidt om hans virksomhed i Flensborg efter 1849 og en række personlige træk, så den danske fremstilling giver mere end blot udviklingen i Paulsens politiske tanker. Tilføjet er også en del stof, der belyser den nationale udvikling i datidens Slesvig. Det er ret traditionelt gjort. Runges bog udfylder dog med henblik på dens centrale emne helt klart et længe følt tomrum. Christian Paulsen blev med den særprægede udvikling, han gennemløb, med Knud Fabricius' ord den første sønderjyde, og indtil Runges skildring forelå, var den sidste og eneste større danske skildring af manden den, som vennen H. N. Clausen gav få år efter hans død i 1857. Men af Johann Runges forskellige skildringer må den trykte disputats fortrækkes, ikke blot for det store noteapparats skyld, men også på grund af dens slebne og velpointerede sprog.