Heinz-Joachim Toll: Akademische Gerichtsbarkeit und akademische Freiheit. Die sog. »Demagogenverfolgung« an der Christian Albrecht-Universität zu Kiel nach den Karlsbader Beschlüssen von 1819. Neumünster, Karl Wachholtz Verlag, 1979. 242 s.

I serien Quellen und Forschungen z.ur Geschichte Schleswig- Holsteins har Heinz-Joachim Toll i 1979 udgivet et bind om den såkaldte »Demagogenverfolgung« på universitetet i Kiel, idet han allerede i sin indledning understreger emnets aktualitet: Også i 1970'erne drøftede man evt. tvangsexmatrikulation på de tyske universiteter.

Men hvad skete der egentlig, hvis der da skete noget i Kiel? Dette undersøger Toll i dette veldokumenterede studie (s. 147- 242 er noter!), og han når konklusionen: Meget lidt — takket være universitetes konsistorium og delvis også konge og administration i København. »Karlsbader-beslutningerne» rummede fire love: En eksekutionsforordning, en universitetslov, en presselov og en undersøgelseslov, der skulle gælde for hele det nystiftede Tyske Forbund. Men allerede med hensyn til offentliggørelse går Frederik VI sine egne veje, idet lovene ikke offentliggøres i Holsten!

Toll gennemgår de juridiske forhold, der gjaldt for universitetet - først i 1807 havde et kgl. patent foretaget et enkelt indgreb i det ellers fuldstændigt uafhængige universitetsområde. Han gennemgår de forskellige straffe, studerende kunne idømmes, fra »den sorte bog« til bortvisning, og viser, hvorledes »Karlsbader-beslutningerne« udgjorde et tungtvejende indgreb i universitetets frihed (s. 60 ff). De, der skulle rammes af Karlsbader-lovene var jo de tyske Burschenschaften og Toll gennemgår disses historie i Kiel, for at se om lovene overhovedet var relevante for universitetet dér. Han understreger, at disse i høj grad var lokale holstenske, men at de hurtigt får forbindelse med de øvrige tyske organisationer. På det tidspunkt, hvor Karlsbader-beslutningerne træffes, er der dog i Kiel ikke på nogen måde tale om en revolutionær organisation.

Det var ganske vist en holstensk student, Hornbostel, der havde lavet et forfatningsudkast til en samlet organisation, men trods henvendelser fra andre tyske stater far det ingen følger for ham, fordi universitetsledelsen holder hånden over ham. Også gennemgangen af sagen mod Theodor Olshausen viser den storsindede holdning hos samtlige i Holsten indblandede organer - inclusive den danske konge! Der er tale om en god og også for danske historikere interessant undersøgelse.