Nordisk Emigrationsatlas, utgiven av Hans Norman och Harald Runblom. Kartor (16 blade) och »Texter och kommentarer«. Under medverkan av Bo Kronborg och Thomas Nilsson. Uddevalla, Cikada, 1980.

På et nordisk emigrationshistorisk symposium i Uppsala i september 1969 startedes et fællesnordisk forskningsprojekt, »Nordic Emigration«. Det resulterede i to forskningsrapporter og en samling lokalstudier i udvandringen fra de fem nordiske lande, »Nordic Population Mobility«, Oslo 1977. Et andet fællesprojekt var »Nordisk Emigrationsatlas«, det udkom i 1980 sammen med en populær syntese over de svenske udvandringsstudier. Atlasset kan forekomme beskedent i betragtning af projektets varighed, men forud ligger et stort arbejde med bearbejdelsen af de skandinaviske landes udvandringsstatistik, år for år, i perioden 1865-1914. Den svenske kilde er tydeligt nok de såkaldte »summariska folkemångdsredogoralser«. For Danmarks vedkommende har man anvendt amtstal fremkommet ved den EDB-registrering af Københavns politis udvandringsprotokoller, som gennemførtes i forbindelse med udarbejdelsen af dr. phil. Kr. Hvidts disputats »Flugten til Amerika«. For Finlands vedkommende er tallene hentet fra Reino Keros imponerende EDB-registrering af ikke blot finsk tællingsmateriale, men også af svenske og danske skibslister m.m. Om Norge og Island haves ingen oplysninger. Af uforståelige årsager er oplysninger om kilder og beregningsmetoder udeladt. Atlasset holder sig for Sverige til herredsplanet, for Finland til forsamlingsplanet, for Norge til fogderiplanet, for Island til herreder, men for Danmark til amtsplanet. Allerede i udgangspunktet vanskeliggøres et nordisk samarbejde således grundet forskelle i administrativ opdeling og praksis - og i forskningsindsats.

Atlasset rummer 16 blade — de 10 første giver den skandinaviske transoceane udvandring i 5-års-perioder fra 1865 til 1914 i promille af middelfolkemængden. Den valgte form tilgodeser udvandringsintensiteten, men ikke den kvantitative fordeling. Tyndt befolkede norske fjeldområder kan nå en årlig udvandring på 36%0 af middelfolkemængden og får en kraftig rød skravering, men immervæk talte de dog ikke meget i den store sammenhæng. Danmark nåede ikke over 5,9%0 af middelfolkemængden og må nøjes med tre typer svag skravering - der er ikke så meget at hente for den, der er ude i et rent dansk ærinde. Tilmed er der ikke amtstal efter år 1900. En mere tilfredsstillende kartograferingsform finder man i blad 11, der viser den transoceane udvandring 1880-89 amts- el. lensvis med cirkler, der markerer både omfang og fordelingen mellem land- og byudvandring. De sidste 5 blade viser den svenske udvandring til Tyskland, Norge, Finland, Danmark og Sydamerika. I sidste tilfælde kunne man godt have brugt danske tal, da Danmark havde den største udvandring til oversøiske lande uden for USA.

Denne skævhed til fordel for svenske forskningsresultater viser sig ikke mindre udpræget i teksthæftet. De eksemplificerende »ruder«, der bl.a. illustrerer sammenhængen mellem befolkningsudvikling, industri og indre og ydre vandringer - og i et andet tilfælde de lokale variationer i udvandringsintensitet i Orebro lån — er, på nær én, alle baseret på svensk materiale. De repræsenterer dog et velkomment forsøg på at give et mere differentieret indtryk af vandringsmønstrene. Til gengæld skuffer den almindelige redegørelse for udvandringens baggrund ved sine lidt for mange almindeligheder, der ikke helt yder Uppsala-forskningens brede og grundige indsats retfærdighed, og da kun i ringe omfang tilgodeser resultater fra de andre skandinaviske lande. Der opereres med generelle årsagsforklaringer på udvandringsfænomenet: overbefolkning, proletarisering i landområderne og den amerikanske jordudstykningspolitik. Disse forklaringer kendtes dog før de store udvandringshistoriske projekter igangsattes, men måske er der forudsat et målpublikum med en begrænset viden om emnet?

Til slut skal det påpeges, at projektet ville have profiteret ved en mere omfattende

anvendelse af diagrammer og statistik, som kulturgeograferne ofte anvender med stor
fantasi og pædagogisk talent. Man må også efterlyse en påvisning af forskelle i de nordiske
landes udvandringsstruktur udover omfang og år.