Wladyslaw Czapliriski 3.10.1905-17.8.1981

Wladyslaw Czapliriski var søn af en dommer i Tarnow i Galizien. Han studerede ved universitetet i Krakow, hvor han 1927 erhvervede sin doktorgrad og 1938 habiliterede sig. Hans vejleder og livslange inspirator var Wladyslaw Konopczyriski (1880-1952). Czaplinski fik ikke ansættelse ved Det jagiellonske universitet før krigen og sparedes derved for den skæbne nazisterne beredte staben i koncentrationslejren Sachsenhausen. Han deltog i den hemmelige undervisning, som videreførtes i alle krigsårene med alvorlig risiko for deltagerne. I januar 1946 blev Czaplinski udnævnt til professor i nyere historie ved universitetet i Wroclaw (Breslau), hvor han under vanskelige forhold opbyggede sin lærestol i den ødelagte by, der nu var polsk.

Czaplinski's hovedinteresse var 1600-tallets Polen, det parlamentariske liv omkring sejmen, Vasa-kongerne, især Wladyslaw IV (1632-48), Østersøpolitik samt kultur- og litteraturhistorie. Her må især nævnes den nye standardudgave af Jan Chrysostomus Paseks også her i landet kendte memoirer (H. Ilsøe: Udlændinges rejser i Danmark, 1963, nr. 71) og den historiske baggrund for H. Sienkiewicz' populære romaner fra 1650'ernes krige.

Czapliriski var en ægte polsk patriot med solid kirkelig forankring. Han sparede ikke sig selv i vanskelige stunder og havde også haft visse vanskeligheder i begyndelsen af 1950'erne, men mod slutningen af sit liv kunne han glæde sig over anerkendelse og officielle udmærkelser. Et godt indtryk af den almene agtelse Czapliriski nød, far man af to udførlige nekrologer skrevet af fagfællerne J. Tazbir og J. A. Gierowski i det officiøse Kultura (38/ 1981) og det katolske Tygodnik Powszechny (43/1981).

Siden 1974 var Czapliriski medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Denne tilknytning til Danmark var grundlagt ved et studieophold i København midt i 1930'erne, hvor han på Rigsarkivet havde samlet materiale bl.a. vedr. de polske hjælpetroppers ophold her 1658-59. I løbet af en mere end 40-årig periode skrev han en række afhandlinger om 15og1600-tallets

og1600-talletspolsk-danske forbindelser, hvoraf en del siden blev samlet og revideret (se Hist. Tidsskr. bd. 79, s. 240 f. med bibliografiske detailler). Desuden udarbejdede han sammen med professor Karol Gorski i Torun en Historia Danii (1965). Czaplinski behandlede tiden efter 1513 med kyndighed og indlevelse, og hans skildring af Provisorietidensspændinger (s. 319) føltes ved bogens fremkomst helt original. Et manuskript til en ny udgave med større vægt på den nyeste tid vides at være færdigt og indleveret til forlaget.¹) Helt uden for Czaplinski's normale felt ligger bogen om den danske modstandsbevægelse. Forholdene under 2. verdenskrig var så forskellige i Danmark og Polen, at man må være taknemmelig for, at den polske bog om dette emne blev skrevet af en mod vort land så sympatisk indstillet person. Endelig må det nævnes, at Czaplinski fulgte opmærksomt med i dansk historisk forskning og i de senere år jævnligt skrev anmeldelser af værker, der interesserede ham. De fleste af disse indgående anmeldelser fremkom i Zapiski Historyczne i Torun. Også for dansk historieforskning er professor Wladyslaw Czaplinski's død derfor et tab.

---

1) Dzieje Danii Nowozytnej 1500-1975, Warszawa 1982, 356 s., ill.