Ostmitteleuropa. Berichte und Forschungen. Udgivet af U. Haustein, G. W. Strobel og G. Wagner. Stuttgart, Klett-Cotta, 1981. 544 s. 314 kr.

Festskriftet til professor, dr. Gotthold Rhode, den kendte direktør for Institut fur Osteuropåische Geschichte ved Mainz Universitet, har det tilfælles med andre festskrifter, at det udgør en højst blandet forretning. Indholdet strækker sig fra oversigtsartikler til detaljerede kildestudier, og spreder sig i tid fra det 9. til det 20. århundrede. Festskriftet afspejler ikke blot uundgåelige forskelle i tilgang og perspektiv hos de forskellige bidragydere — alle er specialister i øst- og sydøsteuropæisk historie - men også den store bredde i interessefeltet inden for både politik og kultur.

Ostmitteleuropa består af i alt 34 artikler og afhandlinger. For den ældre histories vedkommende viser bidragene en meget velkommen tendens til nytolkninger af hovedkilder som Bertiniani-annalerne, Nestors krønike og Neustådter håndskriftet. Andre artikler kaster nyt lys over P. Schniczers, A. Cieszkowskis og T. Fontanes rolle indenfor europæisk kunst og filosofi. Af artiklerne med et politisk tema omfortolker \V. Baumgart den østrigske politik i »Die Aktenedition zur Geschichte des Krimkrieges. Eine Zwischenbilanz auf Grund der osterreichischen Akten«. Flere bidragydere beskæftiger sig med den socialistiske bevægelses historie. G. Wanger analyserer tidsskriftet Neue Zeit, og dets holdning til det russiske spørgsmål fra 1905 til 1914; G. W. Strobel behandler den polske agitator B. Strzelewicz og hans rolle i den tyske arbejderbevægelse; og F. Hahn undersøger den rolle som det tyske socialdemokrati spillede i den tjekkoslovakiske stat.

Særlig vil jeg henlede opmærksomheden på en artikel af R. F. Byrnes om tidsskriftet Foreign Affairs. Det er forfatterens synspunkt at historikerne ofte har overvurderet omfanget af den amerikanske isolationisme i Mellemkrigstiden, og han viser hvorledes Foreign AJfairs havde stor betydning for at opdrage amerikanerne til at tænke globalt - og for dannelsen af deres verdensbillede. Af stor interesse er også Chr. Klessmanns »Der polnisch-soyjetische Krieg von 1920 als europåisches Problem«, hvori han analyserer stormagternes politik overfor Polen i 1920, og motiverne bag den. Se også H. E. Volkmanns essay om forholdet mellem ideologi og pragmatisme belyst ved et eksempel taget fra den nazistiske politik i Wartheland.

Samtidshistorien er repræsenteret af B. Meissners »Entwicklungsphasen des Ostpakt- Systems in Ost- und Mitteleuropa« og R. Lowenthals »Gibt es einen osteuropåischen Bumerang?«, der begge behandler Sovjetunionens metoder til at underlægge sig Østeuropa efter den anden verdenskrig. Nævnes bør også W. Markiewicz' »Worum geht es den Arbeitern?«, der forholder sig til den polske fagbevægelses udvikling i 1980. Det ville være spændende at se en konfrontation mellem synspunkterne her og den følgende udvikling efter 13.12.81. J. M. Deasy afslutter festskriftet med en bibliografi over Rhodes væsentligste produktion.

Bogen er vel redigeret og smukt trykt. Den vil utvivlsomt tiltrække sig betydelig
opmærksomhed blandt videnskabsmænd og politikere, der har interesse i øst- og sydøsteuropæiske