Per Ulrich: De Røde Enker. København, Forlaget Tiden 1982. 64 s.; 55 kr.

De røde enker var betegnelsen på konerne til de kommunister der fra sommeren 1941 blev interneret i Horserød, og hvoraf senere 150 i oktober 1943 deporteredes til Tyskland. Ved denne lejlighed nedsatte en gruppe kvinder den såkaldte Stutthofkomité, der blev et kraftcenter for hjælpen til koncentrationslejrfangerne, og som turde have haft sin store andel i at tabstallene kunne holdes nede på omkring de 10 pct. Maleren og forfatteren Per Ulrich, selv tidligere kz-fange, har i denne lille bog tegnet et billede af komiteens arbejdsdag, med korrespondancer, referater og breve fra de deporterede, bundet sammen af en kort tekst. Der er tale om meget nyt og væsentligt stof- men for faghistorikerne af noget begrænset værdi pga den hårde beskæring og de manglende data. Der er kraftig - og synes det ikke altid rimelig - kritik af myndighedernes og Røde Kors' vrangvilje og obstruktion. Det glemmes ofte at den store hurdle var Gestapo.

Det er ikke korrekt når det hævdes at de røde enker er blevet glemt af historien. Stutthofkomitéen er faktisk blevet behandler af Jørgen Hæstrup i dennes bog om departementschefsstyret (Til landets bedste I, s. 391 ff.)_} men rigtignok helt set fra administrationens synsvinkel, der lader samarbejdet med de røde enker fremstå som idel harmoni. Det er godt at vi med Per Ulrichs minderune har fået et nødvendigt korrektiv og supplement fra klientsiden.