Zenon Hubert Nowak: Miedzynarodowe procesy polubowne jako narzedzie polityki Zygmunta Luksemburskiego w pólnocnej i srodkowowschodniej Europie (1412-1424) Internationale als Werkzeug der Politik Sigismunds von Luxemburg in Nordund Ostmitteleuropa (1412-1424)]. Toruh, Uniwersytet Mikolaja Kopernika, 1981. 200 s., 1 tvl. 60 zl.

I mere end 25 år har Zenon Hubert Nowak, docent ved universitetet i Toruri, arbejdet med Sigismund af Luxemburg og hans tid, det vil sige første fjerdedel af 1400-tallet. Den første frugt var disputatsen om Sigismunds nordiske politik til 1411 (udg. Towarzystwo Naukowe w Toruniu, Rocznik 69/1, 1964, 155 s., tysk sammendrag). Den seneste bog, som har været længe undervejs, er et modent og velkomponeret arbejde, som har interesse også for en dansk læser. Det må skyldes tidernes ugunst (trykt december 1981), at bogen er fremkommet i en så forholdsvis beskeden skikkelse. Den retshistoriske indledning om international voldgiftsret i Senmiddelalderen (s. 8-21), der er vigtig for hele bogens problemstilling, er meget knap og åbenbart stærkt forkortet. Der er hverken registre eller litteraturfortegnelse, endsige resumé (bortset fra en oversat indholdsfortegnelse), og oplaget af denne bogtrykte bog angives at være 270 styk, alt inklusive.

Nowak undersøger to konflikter, hvor Sigismund spillede den afgørende rolle som arbiter, nemlig striden mellem Polen og Korsridderne, der slutter med den for Korsridderne gunstige dom i Wroclaw 6. jan. 1420, og striden om Slesvig. I den første strid ændrede hussiteropstanden i Bohmen Sigismunds interesser, idet han ville have den polske opmærksomhed rettet andetsteds hen. Derfor endte han med at støtte Polens fjender, og Nowak konkluderer her (s. 123), at Sigismund ved at afgive sin sententia diffinitiva udelukkende lod sig lede af egne politiske interesser. Han fulgte juristernes råd og betjente sig på mesterlig vis af voldgiftsproceduren.

Ophavsmændene til den danske juridiske argumentation, som den blev fremlagt for Sigismund, kan iflg. Nowak være den i Paris uddannede lundebisp Peder Lykke og slesvigbispen Johan Skondelev. Kun ganske lidt utrykt materiale gemmer sig endnu i arkiverne vedr. Slesvig-striden, vigtigst er vist et dokument fra 1425 »Casus super discordiis et controversiis inter regem Dacie et duces Slesvicenses et scriptatrium doctorum super eo«, der findes i universitetsbiblioteket i Greifswald (ms. 10 B IV, fol. 224-230 v.). Det indeholder holstenske bebrejdelser mod Sigismund efter domsafsigelsen.

Nowak er helt fortrolig med det danske kildemateriale fra studieophold her i landet, og han har foretaget flere undersøgelser vedr. dansk-polske forbindelser i perioden. Dels om traktaten 1419 og samarbejdet mellem den nordiske og den polsk-litauiske union (Zapiski Historyczne 34, 1969, s. 45-78; Studia Maritima 3, 1981, s. 38-48, på tysk), og dels om den nationale og statslige bevidsthed i datidens Danmark. Den sidste afhandling bygger på det materiale, der blev indsamlet til processen mod de holstenske grever, og som længe har været kendt. Nowaks benyttelse af stoffet har også interesse for dansk forskning (Acta Universitatis Nic. Copernici, Historia 17 (117), 1980, s. 94-107). - Bogens manglende resumé erstattes i nogen grad af en artikel om samme emne i Bl'dtterfur deutsche Landesgeschichte 111, 1975, s. 172-88.