Kåre Lunden: Kjettarar, prestar og sagakvinner. Om historie og historieproduksjon. Oslo, Universitetsforlaget 1980. 169 s.

Værket består af en indledning, hvor forfatteren kort sammenfatter sit historiesyn, og af en serie artikler i essayform for årene 1973-1980, hvor synspunkterne præsenteres. Artiklerne er ordnet i to grupper efter sagområde; den første består af ti artikler med overskriften »Historie og samfunn«, den anden af fire artikler med overskriften »Forskning og

undervisning«. Værket bør læses som en helhed, hvis det er historiesynet og forfatterpersonligheden,man søger efter, men de enkelte artikler kan udmærket læses uafhængigt af hverandre, hvis det især er emnerne, der fængsler. Her spænder forfatteren over et stort register: u-landshistorie, kvindehistorie, middelalderhistorie, teknologihistorie, debatten om faget på universitet og i skole.

Forfatterens syn på historiefagets udøvelse træder frem i alle artiklerne: Forskernes fælles funktion er at udvide og sprænge grænserne for det som hidtil er tænkt og erkendt (s. 139), men blandt dem er udskilt kættere og præster. Kætteren er optaget af »ånd og sanning«, præsten af bureaukratiske byrder og lovprisning af det officielle. Forskeren kan let forledes til at forråde sin mission, men prisen herfor er tabet af ægthed, grænseoverskridende erkendelse og fri stillingtagen.

Selvom værket i sin helhed kan virke noget uharmonisk med dets mangeartede
reflektioner og forsøg på at indkredse synspunkter i løbet af tilblivelsesperioden, kan bogen
varmt anbefales. Det er en levende og engageret forfatter, der har skrevet den.