Werner Buchholz: Staat und Ständegesellschaft in Schweden zur Zeit des Überganges vom Absolutismus zum Ständeparlamentarismus 1718-1720 (Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm Studies in History, 27). Stockholm, Almqvist & Wiksell, 1979. 212 s. S.kr. 62,50.

Denne Marburg-dissertation er først og fremmest en frugt af Stockholm-projektet »Ett partisystem i vardande. Partier, parlamentarisk praxis och parlamentariska idéer i Sverige 1680-1772«. Afhandlingen retter søgelyset mod det centrale bureaukrati og dets rolle i den proces, der førte til afskaffelse af enevælden og indførelse af »stænderparlamentarismen« i Sverige. Forf. påviser, at bureaukratiets øvre lag i Karl XII.s sidste regeringsår fungerede som en gedulgt, men effektiv opposition. Således saboteredes de krigsfinansieringsreformer, som kongen og baron Gortz søgte gennemført, og som indebar en trussel mod de højere embedsmandslønninger. Umiddelbart efter Karl XII.s død greb statens ledende funktionærer selv den politiske magt, og de sikrede sig den afgørende indflydelse på den første stænderrigsdag. De embedsmænd, der havde gage til gode, fik status som statens kreditorer, og bønderne fik pålagt ekstraordinære afgifter til afhjælpning af »statsgælden«.

Selv om undersøgelsen i høj grad fokuserer på spørgsmålet om embedsmandslønningerne, vil forf. dog ikke definere bureaukratiet som et selvstændigt samfundslag med særlige interesser. Tværtimod fremhæver han de overordnede embedsmænds forankring i »de besiddende klasser« og deres personlige engagement i manufakturvirksomhed, bjergværksdrift og handel. Mange af dem var desuden storgodsejere. Afhandlingen efterlader det indtryk, at det centrale bureaukrati ved at indføre stændervældet overflødiggjorde sig selv som politisk agentur for disse sociale og økonomiske interesser.