Thorkil Ørum: Agrarkapitalisme og fascisme i Ferrara 1870-1922. Kultursociologiske Skrifter nr. 13. Kbh. 1981. Akad. Forl. 355 sider. 65 kr.

Ferrara-provinsen i Nord-Italien leverer det paradoks at have en meget speciel historisk udvikling siden Risorgimento, og på samme tid at eksemplificere Italiens nyere historie. Et meget omfattende j_{ordfor bredringsprojekt} (kanal- og digebyggeri m.m.) satte en hastig kapitalistisk udvikling i gang i landbruget. Under indtryk af de proletariserede bønders og landarbejderes fremstød i årene umiddelbart efter 1. verdenskrig indgik jordejerne i alliance med den spirende fascistiske bevægelse, ændrede dens politiske målsætning og brugte den i terroriseringen og undertrykkelsen af arbejdernes organisationer. Ferrara blev den første provins, hvor fascisterne (ikke kun på grund af terroren) vandt en massebasis, der registreredes markant ved valget i maj 1921.

Det er denne historie Thorkil Ørum har undersøgt og sat ind i en, for en dansk læser nødvendig, ramme af almindelig Italienshistorie. Naturligvis er han ikke den første, der har set dette oplagte emne. Han bruger og forholder sig gennemgående kritisk reflekterende til den tidligere litteratur; men man savner i bogen en samlet gennemgang og kritik af den hidtidige forskning. Fremstillingen af sammenhængen mellem de særlige dyrkningsforhold, jordejendomsformer og forskelige udbytningsformer er kyndig og instruktiv. Behandlingen af fascisternes (og godsejernes) sejr i socialisternes traditionelle »røde bælte« føjer til den velkendte historie om squadristi-terroren, at det lykkedes at splitte arbejderne ved at love og også gennemføre ganske omfattende udparcelleringer til forpagtning. Den almindelige Italienshistoriske ramme er væsentligt svagere belyst. Her må det anbefales at have en anden og bedre fremstilling, som desværre endnu ikke findes på dansk, ved hånden. Bogen ville i øvrigt have vundet ved med hård hånd at have udryddet gentagelserne, der skønsmæssigt optager 25-30% af siderne.