Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 3 (1982 - 1983) 1

H. Becker-Christensen: Skadinaviske drømme og politiske realiteter 1830-1850. Den politiske skandinavisme i Danmark 1830-1850. Arusia-Historiske skrifter I. Århus 1981. 325 s. 90 kr.

Em. Halicz

Side 201

I sin interessante og stimulerende bog behandler forf. den politiske bevægelse, skandinavismen, der fra første halvdel af 1800-tallet stræbte mod at forene de nordiske lande i en skandinavisk union, og som havde paralleller i forskellige europæiske lande. Det første initiativ udgik fra Danmark; i sin oprindelse var der tale om en åndelig bevægelse, men gradvis antog den danske skandinavisme politisk indhold. Denne udvikling kan stort set deles i to faser, 1830-42 og 1842-50; men det er tillige klart, at den voksende spænding mellem Danmark og Tyskland om Slesvig bidrog til at give den politiske skandinavisme nationalistiske islæt. Men selvom det slesvig-holstenske oprør og krigen mod Tyskland kunde give håb om en skandinavisk union, skuffede begivenhederne 1849-50 og de svensk-norske troppers tilbagetrækning skandinavismens gamle garde, og der gik adskillige år, inden bevægelsen påny fik betydning.

Forf. betoner parallellerne mellem den danske politiske skandinavisme og enhedsbevægelserne i Tyskland og Italien, men også at der er tale om en helt uafhængig dansk strømning, vendt både mod det enevældige monarki og den aggressive tyske politik i det slesvigske spørgsmål. Medens den politiske skandinavisme i Christian VIIIs første år udelukkende havde været et hjemligt problem, fik det udenrigspolitiske dimensioner 1843, da de danske myndigheder under russisk pres anlagde en hårdere kurs og forsøgte at kvæle bevægelsen ved retsforfølgelser, beslaglæggelser og forbud.

Som Frederik Barfod fastslog i digtet 'En drøm' blev Christian VIII afhængig af 'Østens ravn'. I modsætning hertil indtog Frederik VII en mere sympatisk holdning til skandinavismen, men direkte russisk pres krydsede hans planer. Hvad angår betydningen af denne skandinaviske drøm tilslutter forf. sig 'Fædrelandets' vurdering 1849: »Skandinavismen har haft sine overilelser og afveje, lad dem være hjemfaldne til ironien. Men grundtankens betydning har alligevel gjort sig gældende. Den har i ethvert af de tre lande styrket og udbredt den forestilling, at Norden ejer i sit skød dybe og hidtil lidet benyttede kilder til en udvikling, der vil sprede glans over folkenes fremtid«.

Bogen sammenfatter vor viden om skandinavismen, men fremlægger også nyt materiale og nye vurderinger. Dens behandling af danske politiske og kulturelle strømninger 1830-50er men adskillige problemer kræver dog fortsat uddybet fortolkning. Det gælder først og fremmest skandinavismens sociale baggrund: Hvilke grupper stillede sig bag bevægelsen og hvorfor? Var skandinavismen i starten et udslag af landets katastrofaleøkonomiske situation efter nederlaget i Napoleonskrigene og tabet af Norge? Var skandinavismen - som russiske forskere har hævdet — en tendens i retning af nordisk isolationisme? Og hvad lægger forf. i sin betoning af parallellerne med de tyske og italienske enhedsbestræbelser? Becker-Christensen samler sin opmærksomhed om Ruslands holdning til skandinavismen. Dets destruktive rolle påvises klart: Rusland modsatte sig både den danske konstitutionalisme og den skandinaviske union, eftersom begge kunde ændre magtbalancen - dvs. Ruslands dominans - i hele området. De øvrige magters

Side 202

holdning præsenteres derimod altfor kort, og der består et misforhold mellem det danske og svenske kildemateriale således, at vi kun får en alment holdt beskrivelse af den svenske og norske befolknings holdning til de danske skandinavistiske idéer. Bogens undertitel begrænser den ganske vist til Danmark, men efterlader disse problemer åbne. Der er enkelte fejl: Østrig-Ungarn eksisterede ikke før 1867, Zø//yer<?m-spørgsmålet fremstilles altfor forenklet, og beskrivelsen af Tysklands forening savner præcision. Disse bemærkningerog anmærkninger rokker blot ikke ved den kendsgerning, at Becker-Christensens bog er forskningsmæssigt værdifuld og fængslende, og at den bør stimulere til fortsat forskning både i Danmark og de øvrige skandinaviske lande.