Eric Johannesson: Den läsande familjen. Familjetidskriften i Sverige 1850-1880. Nordiska museets Handlingar nr. 96. Sthlm. 1980. 296 s., 39 ill. Pris sv. kr. 120,65.

Med forbillede i de tyske familietidsskrifter opstod omkring 1850 i Sverige lignende publikationer, først og fremmest Svenska Familj-Journalen (1862-87) og F'orr och Nu, illustrerad låsning for hemmet (1870-87, første serie). Studiet af denne tidlige populærpresse er i dag et højt prioriteret emne inden for dele af svensk litteraturforskning, mens danske litteraturforskere mere har beskæftiget sig med aktuelle blade.

Interessen for denne populærpresse hænger sammen med, at litteraturforskningen i stigende grad er blevet ideologikritisk og socialhistorisk orienteret. Begge disse aspekter gør sig gældende i Eric Johannessons Den låsande familjen, en disputats om familietidsskrifternes fremkomst i Sverige og om deres baggrund i middelklassens ekspansion og tidens liberal-demokratiske strømninger. Det ideologikritiske er dog ikke stærkt markeret i Johannessons arbejde. Snarere er han ideologihistoriker: han er opmærksom på den (små)borgerlige ideologi i dens forskellige ytringsformer, men han ser det egentlig ikke som sit ærinde at kritisere den.

Hans bog er et særdeles solidt og velovervejet mediesociologisk arbejde. Ved at koncentrere sig om de to førende tidsskrifter, det liberale Svenska Familj-Journalen og dets kristelige modstykke Forr och Nu, kan han i detaljer belyse tidsskrifternes opkomst, læserkreds, redaktionelle linie, deres illustrationer, deres åbenlyse og skjulte ideologi, mændene bag dem og deres markedsvilkår. Skildringen af de to tidsskrifter bliver et stykke samfunds- og kulturhistorie.

Af Johannessons observationer er især to interessante. Den ene er, at tidsskrifternes opståen og udbredelse ikke kan forklares som en virkning af skolereformer. Allerede længe før 1850, hvor udviklingen på tidsskriftsmarkedet tager fart, var læsefærdigheden udbredt. Johannesson kan derimod pege på forbedringen af samfærdselsmidlerne og andre tiltag på det samfundsmæssige område som en mere nærliggende baggrund. Det er industrisamfundets fremvækst, der er familietidsskriftemes forudsætning.

Den anden observation drejer sig om tidsskrifternes ideologi. Familien er ikke bare målgruppe, men tillige ideologisk centrum for tidsskrifterne. Og familieideologien er forbundet med tanker om fædreland, fremskridt og udvikling. For en dansk læser er det mest interessante ved Johannessons billede af familietidsskrifteme dette, at de var et led i en liberaldemokratisk strømning.

I Danmark havde man, som Johannesson bemærker, en udbygget familieideologi længe før end i Sverige, hvor den først formuleres hen mod 1850. Men man havde så godt som ingen familietidsskrifter. Forklaringen kender Johannesson ikke, men den kan formuleres i tilknytning til hans egne iagttagelser på det svenske materiale. Industrialiseringen tog

herhjemme først fart i sidste del af århundredet, altså betydeligt senere end i Sverige.
Og en bred liberal opinion fik vi endnu senere hos os. Familien er i Danmark langt mere
en konservativ højborg, ikke arnen for udvikling og fremskridt.

Eric Johannessons Den låsande familjen er et værk, der bygger solidt på international forskning. Bogen har kvaliteter både som materialesamling og som kritisk-prøvende fremstilling. Den forener moderne sociologiske synspunkter og problemstillinger med det, som gennem årtier har været kendemærket på svensk humanistisk forskningstradition: den brede veldokumenterede indsamling af fakta og den forsigtige vurdering af hypotesernes rækkevidde, med andre ord - positivistisk videnskab.

Som disputats er bogen karakteristisk svensk. Dens hovedteser er ikke stærkt markerede og går aldrig længere end til det, der kan bevises eksakt. For den nyere forskningssituation i Sverige er den desuden karakteristisk ved nok at være et enmandsarbejde, men dog at være intimt knyttet til et forskningsmæssigt kollektiv: den såkaldte pressegruppe ved Literaturvetenskapliga Institutionen i Uppsala. Også en projektgruppe ved samme universitets historiske institut har forfatteren plejet kontakt med, således at denne gruppe har kunnet forelægge problemer, som ønskedes belyst i disputatsen.

De svenske disputatser er ikke bare forvandlet til eksamensopgaver, de er også udtryk for behov i et givet forskningsmiljø, forhold som den her foreliggende solide sociologiske fremstilling af familietidsskrifterne i forrige århundrede dog kun har nydt godt af: i eksakthed, solide studier og bredde af de problemer, der belyses.