Lærerstanden i Sydslesvig fra reformationen til 1864. Personalhistoriske undersøgelser ved Børge L. Barløse. Die Lehrerschaft in Sudschleswig von der Reformation bis 1864. Biographische und schulgeschichtliche Forschungen von Børge L. Barløse. Skrifter, udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland, nr. 53, Åbenrå 1981, 422 s.

Det er et meget omfattende arbejde, der her foreligger ved Børge L. Barløse, og der er ingen tvivl om, at hans værk vil blive en klassiker inden for sønderjysk personalhistorisk forskning på linje med andre store opslagsværker. Her kunde nævnes Otto Fr. Arends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten, I-111, 1932, og Th. O. Achelis: Matrikel der Schleswigschen Studenten, I-111, 1966, og specielt med henblik på lærerstanden Tønder Seminarie-Stat 1788-1963, udarbejdet af Jens Lampe under medvirken af Erik Larsen og Asger Nyholm, samt L. S. Ravns tre store lærerfortegnelser, Danskuddannede folkeskolelærere i Nordslesvig under preussisk styre, 1966, Lærerne under sprogreskripterne 1851— 1864, 1971, og Lærerne i Nordslesvig 1814-1920, 1978.

Børge L. Barløses Lærerstanden i Sydslesvig / Die Lehrerschaft in Sudschleswig medtager alle, der har haft med undervisning at gøre, altså også latinskolelærere. I sin opbygning følger værket den, som Arends i sin tid anlagde, således at man først får en alfabetisk samling af ca. 3700 lærerbiografier, ledsaget af kildehenvisninger, og derefter en topografisk afdeling med kronologiske fortegnelser over lærere ved sognenes forskellige skoler, opført provstivis.

Det er et værk, som har krævet en enestående flid og megen energi og udholdenhed. Ikke mindst gælder dette for de ældste tiders vedkommende, og det er da også kun i ganske få tilfælde lykkedes at finde navnet på lærere fra tiden før ca. 1630. Men det betyder ikke, at de ikke har været der. Den flensborgske provstibogs oplysninger fra 1538 om vikarier ude i sognene fortæller, at der har været et økonomisk grundlag at bygge på, da Christian 111 den 25. maj 1544 udsendte sin alt for ofte oversete skoleforordning (jvf. H.V.Gregersen: Plattysk i Sønderjylland, 1974, s. 326 ff. med G. Japsen: Det dansksprogede skolevæsen i Sønderjylland, 1968, s. 21-24).

For mange af landsognenes vedkommende lean det ud fra det fremlagte navnestof vasre vanskeligt at udsige noget om den rent faktiske sprogligt-kulturelle situation i Sydslesvig. Nar man f. eks. ser degnefortegnelsen indtil ar 1800 for Bov sogn (Flensborg provsti, nu nord for graensen af 1920): Jens Bundsen, Andreas Brodersen, Bernt Brodersen, Dietrich Jiirgensen, Alexander Cubel, Marcus Michelsen, ma man gore sig klart, at de pagaeldende - ogsa dem med -sen-navne - har haft tysk som embedssprog i kirke og skole. Se herom f. eks. Sonderjysk Manedsskrift, 1975, s. 37-39.

Som værket foreligger, er det naturligvis først og fremmest personalhistorikere, der vil komme til at gøre brug af det, men ved analyser af de biograferedes herkomst og familieforhold, så vidt som det er muligt at fastslå noget herom, vil værket også være et værdifuldt bidrag til Sydslesvigs ældre kulturhistorie.