J. Le Goff & P. Nora, Att skriva historia. Nya infallsvinklar och objekt. Urval och inledning av Birgitta Odén. Stockholm. Pan/Nordstedst 1978. 288 s.

Det er »strukturerne« (de gennemgående forbindelser), »tidsdimensionerne« (de gennemgåendeuforandrede forhold i rummet) og totaliteten i kulturmiljøerne, der i væsentligt omfang konstituerer annalesskolens forskningsorientering. Denne orientering er ledsaget af et kraftfuldt nybrud indenfor alle sider af historikernes arbejdsfelt. I indledningen til udvalget af artikler fra »Faire de l'histoire« I-111 (Paris 1974) giver Birgitta Oden en

oversigt over annalesskolens opkomst og udvikling, som er værd at skitsere her. Det intellektuelleklima forud for »Annales d'histoire économique et sociale« (1929) var præget af den traditionelle universitetsforskning i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Kritikken kom fra filosofisk og sociologisk side (Henri Berr, Karl Lamprecht, Karl Marx og Max Weber). Det væsentligt nye i forhold til de traditionelle videnskabelige normer var orienteringen mod syntesen (teoretiseringen over udviklingsprocesserne) og orienteringen mod kulturhistorien, hvor økonomiske og sociale forhold blev anskuet som bærende elementeri den historiske proces. Til forskel fra en hændelses- og institutions-orienteret historievidenskab havde de øvrige sociale videnskaber (uden at man kan tale om en egentlig specialisering) i 1700- og 1800-tallet været rettet mod syntese og forandringsproces.

Omkring Henri Berr samledes en gruppe videnskabsmænd i et tværvidenskabeligt forskningsmiljø. Lucien Febvre og Marc Bloch tilhørte denne kreds. Også kulturgeografen Vidal de la Blach, økonomen Frangois Simiand og politologen André Siegfried tilhørte denne kreds. Lucien Febvre og Marc Bloch er klart inspireret af dette forskningsmiljø. Først og fremmest slår kravet om en »total historie« igennem i deres forskning - en historie, som behandler alle menneskelige aktiviteter og deres indbyrdes relationer. Dertil orienteringen mod økonomiske og sociale problemer (det økologiske miljø, mentaliteterne). Men det er de tids-rumlige strukturer i det historiske, der er det centrale forskningsfelt, og det er disse strukturer, der teoretisk optræder som syntese (model for rationalisering af historien) og i praksis det, hvorom den empiriske historieforskning er rettet.

Udvidelsen af begreberne om det historiske i forhold til den foregående traditions forståelse af dem står stadig på. Indenfor annalesskolens forskningsorientering sker der en stadig og kraftig udvikling af struktur-model begrebets historiske univers og af hele det historievidenskabelige erkendelsesfelt. Faire de l'histoire er en samling af artikler ordnet efter »nye problemer«, hvor spørgsmålene om muligheden for overhovedet at analysere, beskrive og anvende den historiske proces diskuteres - »nye indfaldsvinkler«, hvor tværvidenskabelige discipliner inddrages i forsøget på at udforske og beskrive kulturmiljøet i dets totalitet (demografi, klimaets historie, mentalitet) og »nye emner«, hvor f. eks. sygdommens socialhistorie, kogekunsten og bogen som massefænomen er nogle af emnerne i det »grænseland«, som annalesskolens 2. generation afviger imod i forsøgene på at historisere traditionens modelparadigme. Værket demonstrerer således de bestræbelser, der er blevet gjort indenfor annalesskolens »paradigme« af denne skoles 2. generation og de kræfter, der er blevet knyttet til La sixiéme section de l'Ecole Pratique des hautes Etudes. Birgitta Oden har valgt fire artikler fra l.bind af Faire de l'histoire (nye problemer)

Michel de Gert eau: Den historiske tankeoperation, der af forfatteren anskues som en kombination af vidensproducentens sociale placering og videnskabelige praktikker og hvor den faglige historie sættes i lyset af disse forholds udvikling og indre struktur. For en historiografisk tilgang til faghistorien, der ikke vil nøjes med den traditionelle faginteme evolutionshistorie, er Gerteaus arbejde en sjældent inspirationskilde.l) - Franc,ois Furet: Kvantitet og historie, der omhandler problemer i historieforskningen ved overgangen fra »hændelse« til »serie«. Den tekniske bearbejdning af kildemateriale under annalesskolens struktur-model paradigme tvinger historikeren fra et implicit til et eksplicit videnskabeligmetodiskstadium med de dertil følgende overvejelser over forudsætninger og grænser for videnskaben. - Georges Duby: Socialhistorie og samfundsideologier, der tager de mentale forholds betydning i den historiske proces under overvejelse, definerer ideologibegrebet,

---

1 Et udvalg af Michel de Certeaus arbejder findes på dansk: s-Spor af historien«. Kbh. u.å.

ideologiernes funktion og kilderne til de ideologiske systemers rekonstruktion. Pierre Vilar:
Marxistisk historie, en videnskab under opbygning, hvor forfatteren »forsøger en dialog
med Althusser« om centrale problemer i en marxistisk historievidenskab.

Pierre Chaunu: Økonomien, der redegør for den økonomiske historie under annalesparadigmet (pris- og konjunkturhistorien, New Economic History og den »serielle historie«). - Andre Burguiére: Demografien, der beretter om denne gren af historievidenskaben og dens udvikling. Artikler demonstrerer de overordentlige frugtbare videnskabelige resultater, der er opnået indenfor befolkningshistorien. Disse to artikler er udvalgt fra bd. 2 af Faire de l'histoire (nye indfaldsvinkler). Fra det 3. bind (nye emner):

Emmanuel Le Roy Ladurie: Klimaet, der redegør for kilderne og dateringsbestemmelserne og for klimaets globale og lokale historie. - Jacques Le Goff: Mentaliteterne, en tvetydig historie, hvor samfundenes stabile niveauer og den kollektive socialpsykologi sammenknyttes og kildeproblematikken diskuteres. - Jacques Revel & Jean-Pierre Peter: Kroppen, hvor mulighederne for en positiv sygdommens socialhistorie diskuteres.

Skolen har bevaret interessen for bondesamfundene, for de stabile sociale strukturer i samfundene og de langsomme forandringsforløb. Men bestræbelserne for at historisere stadig nye områder indenfor struktur-model begrebet er forbundet med erkendelsesmæssige, teoretiske og praktiske problemer. En række af disse problemer tages op til overvejelse i artiklerne, men der står stadig flere tilbage. Problemet om strukturmodellens tilpasning til de moderne (industri)samfund og dermed problemet om omfanget af det historiske univers, der kan indordnes, systematiseres og rationaliseres under »paradigmet«. Ligeledes er dynamikproblematikken og integrationen af strukturdynamiske begreber i paradigmet et spændingsfelt. Denne problematik er integreret i relationen melem det fortidige og det fremtidige, som historikeren gennemrejser i sit praktiske arbejde, og det omfatter hele den erkendelsesmæssige situation historikeren befinder sig i. Imidlertid er 2. generationens arbejde præget af det gunstige miljø, der er etableret for historievidenskabelige studier i Frankrig. Det tværvidenskabelige arbejde er institutionaliseret, tekniske og personelle ressourcer er til rådighed. Forskningen er planlagt og samordnet. På mange måder kunne de faglige miljøer i Skandinavien hente inspiration fra denne franske tradition.

Birgitta Odens udvalg er præget af interesse for diskussionen om historievidenskabens teori og praksis. Ca. halvdelen af bogen er blevet reserveret til artikler under rubrikken »nye problemer«. Sandsynligvis er det netop også den historievidenskabelige debat, der perspektiverer forskningstraditionerne i Skandinavien skarpest og som har bedst mulighed for at inspirere de faglige miljøer på vore breddegrader. I en indledende artikel giver Oden et overblik over annalesskolens (videnskabsinteme) opkomst og udvikling, skolens og traditionens gennemslag i svensk historisk forskning og der redegøres for værket »Faire de l'histoire«. Desuden er der knyttet bibliografiske kommentarer og oplysninger om forfatterne til udvalget.