Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 3 (1982 - 1983) 1

Ottfried Neubecker, Heraldik. Kilder, brug, betydning (1976). Oversat og bearbejdet for Skandinavien af Nils G. Bartholdy. København 1979.

Herluf Nielsen

Side 169

Takket være et internationalt trykteknisk samarbejde er det lykkedes at give denne håndboget meget tiltalende ydre med et væld af billeder i flere farver. Det har været magtpåliggende,også fordi ganske bestemte farver og farvesammensætninger spiller en væsentligrolle i heraldikken, der som bekendt er læren om våbenet samt den kunstneriske gengivelse af det. Indholdsfortegnelsen s. 7 flankeres af fire grundlæggende sætninger om

Side 170

heraldikken og våbnerne, mens den øvrige fagterminologi er samlet i et lille leksikon på siderne 42-53. I tre vigtige afsnit: »skjolde« s. 56-76, »figurer« s. 78-140 og »hjelme« s. 144-62 beskrives typer, indhold og anvendelse, fortrinsvis på europæisk materiale, hvorunderkun få tilfælde med skandinaviske eksempler, hvis antal oversætteren har øget, hvor det var muligt inden for de givne rammer. Herunder er det således på sin plads, at det s. 36 er lykkedes at få indflettet et afsnit i kapitlet med beskrivelsen af de heraldiske kilder hvori det understreges, at der ikke er bevaret våbenruller og/eller -bøger fra nordisk middelalder. løvrigt kan man undre sig over, at segl som sådanne ikke inddrages under de primære heraldiske kilder, men kun benyttes til at bekræfte udseendet af visse skjoldformeri et bestemt håndskrift, se s. 28. Det skyldes nok, at forfatterens udgangspunkt har været håndskriftmaterialet samt våbner på genstande og i bygninger. Dette er sikkert også grunden til, at seglværker som f. eks. Danske Adelige Sigiller eller Norges Kongesegl m.fl. ikke findes optaget i den ellers fyldige litteraturfortegnelse. Dette kan man ikke lægge bearbejderen Nils Bartholdy til last, for inden for de nok begrænsede muligheder har han haft held til på mange punkter at præcisere og uddybe originaludgavens oplysninger. Af bogens 741 illustrationer er næsten 700 forsynet med nøjagtig kildeangivelse, mens godt 50 henstår uden, fordi de uspecificeret er hentet i »forlagets arkiv«. Alt i alt i mange måder en vellykket fordanskning af en håndbog i en af de mere specielle hjælpevidenskaber,som også samtidig giver et klart indtryk af, hvorledes man i nutiden anvender heraldikken.