Roskildekrøniken oversat og kommenteret af Michael H. Gelting. Århus. Wormianum 1979. - Roskildekrøniken. Den ældste Danmarkshistorie. Genfortalt af Lotte Fang. Kbh., Sesam 1979.

I året 1979 så to nye udgaver af Roskildekrøniken dagens lys, den ene fra forlaget Sesam redigeret af Lotte Fang, den anden udgivet og kommenteret af Michael H. Gelting udsendtaf forlaget Wormianum, der er opstået i forbindelse med tidsskriftet 'Skalk'. Sesam-udgavens forord er meget kort og lidet oplysende, og skønt denne udgave angiveligt ikke er en ny videnskabelig udlægning, men blot et forsøg på at gøre Roskildekrøniken

tilgængelig for alle, savner man alligevel noter og årstal for at kunne overskue og placere
krøniken.

Til uheld for Sesam kom nogenlunde samtidig Wormianums oversættelse ved historikeren Michael H. Gelting, hvor man ganske vist også må savne noterne; men til gengæld er denne udgave forsynet med en lang videnskabelig indledning, der nok er denne udgaves største fortjeneste, selvom også selve oversættelsen må fremhæves for sit klare og levende sprog. Gelting har gjort et stort og selvstændigt arbejde med oversættelsen, der er langt mere mundret og læselig for et moderne publikum end Jørgen Olriks fra 1898, mens Lotte Fang kun synes at bygge på Olriks oversættelse uden at have konfereret med originalen.

Wormianums udgave har som sagt sin styrke i Geltings kommentarer, som han selv kalder dem, selvom de i mangt og meget svarer til de indledninger, de fleste videnskabelige kildeudgaver er forsynet med. Her behandler Gelting bl.a. borgerkrigen i Danmark i 1130'erne, kirkereformen og samfundsstrukturen, og i denne kommentar kommer Geltings egne synspunkter frem og afslører hans store viden om og indsigt i perioden, hvor Roskildekrøniken blev til. Især rummer hans analyse af samfundets opbygning skarpsindige redegørelser for kirkens og kongemagtens opbygning og funktion. For begge disse »institutioner« drejede alting sig om gaver. Man gav gaver og modtog herfor igen gaver eller andre modydelser i form af tjenester eller forbøn hos Gud. Dette gavesamfund satte den gregorianske bevægelse spørgsmålstegn ved; men Danmark var som sædvanlig bagefter udviklingen, og i Roskildekrønikens forfatter har bevægelsen dårligt nok sat sig spor. Han er tilsyneladende tilfreds med, at det er kongerne, der indsætter bisperne. Hans utilfredshed ved diverse bispevalg er udelukkende rettet mod de biskopper, der ikke var gode nok.

Egentlig politik interesserede ifølge Gelting ikke Roskildekrønikens forfatter, som ikke så ret langt ud over Roskilde stift. Man kan derfor ikke tale om, at han tilhørte et politisk parti, som tidligere udgivere har hævdet. Hans ros og ris til datidens konger synes snarest dikteret af disses interesse for Roskildekirken. Til gengæld vil Gelting nok med Olrik kalde forfatteren konservativ, for så vidt som hans ideal er det gode gamle samarbejde mellem kongen og kirken, der skabte ro for hele samfundet. Krøniken er præget af forfatterens stilling midt i borgerkrigen, hvor han så denne gamle verden falde sammen omkring sig.