Kersten Krüger: Finanzstaat Hessen 1500-1567. Staatsbildung im Übergang vom Domänenstaat zum Steuerstaat. Veröffentlichungen d. Hist. Komm. für Hessen 24:5. Marburg, N. G. Elwert Verlag 1980. xi + 542 s. DM 156.

I 1977 udgav dr. Kersten Kriiger landgrev Wilhelm IV af Hessens Landbuch og mterbuch, den normative oversigt over amternes indkomster og andre indtægtskilder og opgørelsen af Hessen-Kassels reelle indtægter 1572-88 (se HT 79, s. 244). Bogholderiteknisk repræsenterer disse stort anlagte arbejder på én gang overgangsstadiet til bevidst, finansiel planlægning og territorialfyrstemagtens befæstelse af sin dispositionsfrihed på tærskelen fra domænestat til skattestat, således som udgiveren allerede dengang understregede. Regnskabsmaterialet fra de to generationer inden Hessens deling 1568 er langt mere decentraliseret, disparat og ofte uden faste ressortgrænser, det sidste sikkert med gustent overlæg.

Enhver, som har beskæftiget sig med finansielle kilder af disse typer vil vide at værdsætteden enorme arbejdsindsats, som ligger bag dr. Kriigers bearbejdelse af materialet 1500-1568 - stort set altså Filip den højmodiges levetid (1509-67) - et arbejde, som i meget høj grad har måttet gennemføres ved sammenkobling af alle de foreliggende regnskabsserier. Bogen hæver sig imidlertid langt over de traditionelle (omend sparsomme)finanshistoriske studier ved forfatterens meget bevidste styring af sin undersøgelse,dels - som nævnt - på basis af Joseph Schumpeters teori for overgangen fra domænestat til skattestat, forceret ved 1500-tallets militære omkostninger, dels på grundlagaf Gerhard Oestreichs typologisering af 'finansstaten' som et overgangsstadium til 1600-tallets absolute fyrstestat. De teoretiske rammer fastlægges fra første færd og gennemføreskonsekvent. Værdifuld er også forf.s analyse af samtidens økonomiske teoretikere,som ligeledes markerer overgangsfasen fra domænestatens til skattestatens advokater

(Blot savner man her Axel Nielsen, Den tyske Kameralvidenskabs Opstaaen i det 17.
Aarhundrede, Kbh. 1911, tysk udgave s.å.).

Som hovedresultat betoner dr. Kriiger, at domænestatens finansielle muligheder og elasticitet var udtømt i 1560'erne; selvom det efter den urolige periode i 1530'erne og 1540'erne var lykkedes landgreven at genskabe budgetmæssig balance, kunde domæneindtægterne ikke længere dække det ekspanderende, fyrstelige statsapparats behov. Særligt værdifuld er dr. Kriigers påvisning af landgrevens bevidste - og økonomisk ganske givtige - forsøg på udnyttelse af hidtil uudnyttede ressourcer, skovene og saltminen i Soodon; det samme gælder den udførlige behandling af skattebevillingerne, hvor landdagene 1532 (under indflydelse fra rigsdagen i Augsburg 1530) og 1557 markerer gennembruddet for udskrivningen af formuesskatter, som (trods en vis stænderkontrol) forvaltes af landgrevens 'eget kammer', dvs. omtrent suverænt.

Resultaterne overbeviser i det store hele; de er velunderbyggede og gennemargumenterede. Anm. kan have sine tvivl om det hensigtsmæssige i at henlatgge indtægterne af den fyrstelige erhvervsvirksomhed til domænesektoren; skilles de ud beror 63% af Hessens indtægter 1530-39 på domæneindkomster (1560-68 dog endnu 58%), 17% på skatteindkomster (1560-68 22%); konsekvensen af udskillelsen vil være, dels at de rene amtsindtægter samt toldintrader allerede 1530-39 (uanset periodens uro) ikke længere forslog til at dække territoriets forvaltningsomkostninger på centralt og lokalt plan, dels at skattestaten endnu i 1560'erne endnu kun er i sin vorden. Endvidere kunde man måske have ønsket et mere udførligt udblik, ikke mindst fordi delingen 1568 reducerede de to hessiske områder til andenrangs territorier i rigssammenhæng og international sammenhæng, og fordi den tilstundende konflikt under landgrev Moritz (1592-1627) påny skabte akut krise på principielt plan. Kritiken kan blot ikke rokke den kendsgerning, at dr. Kriigers værk med sit brede og principielle anlæg utvivlsomt vil kunne tjene som model for fremtidige undersøgelser af de tyske territoriers finanshistorie i denne skelsættende overgangsfase.