G. Parker & L. M. Smith: The General Crisis of the Seventeenth Century. London, Routledge & Kegan Paul 1978. xi + 2835. £7.95.

Da Trevor Aston i 1965 publicerede bogen Crisis in Europe 1560-1660 tog den meget naturligt sit udgangspunkt i E. J. Hobsbawms (intuitivt farvede) og H. R. Trevor-Ropers (temperamentsfulde) krisestudier, som begge fremkom i 1954, samtidig med Roland Mousniers store værk om 15- og 1600-tallets Europa. Sporene af denne tidlige diskussion mærkes endnu i Geoffrey Parkers og Leslie M. Smiths antologi, men også det kan have sin værdi. Bogen, hvis titel uden forbehold (og efter anm. mening med rette) - og iøvrigt med henvisning til samtidens egne fornemmelser - accepterer det generelle krisebegreb, optager således en række af de bidrag, som enten af sproglige eller andre grunde har været vanskeligt tilgængelige; det gælder således Ruggiero Romanos meget kategoriske forsøg på at tidsfæste skellet mellem 1500-tals- og 1600-talsstrukturer til 1619-22. Værdifuldt er det (ikke mindst fra undervisningsmæssige synspunkter), at John Elliotts 'Revolution and Continuity in Early Modem Europe' og Ivo Schoffers skeptiske 'Did Holland's Golden Age coincide with a period of Crisis'? er kommet med, den første ikke mindst ved sin betoning af reaktionerne i 1600-tallet mod statsmagtens overgreb mod privilegieorden og sædvaner, de konservative træk i periodens ustabilitet. Linien føres på denne måde direkte over til Niels Steensgaards grundlæggende analyse, som for første gang fremlægges for den internationale diskussion (se HT 12. r. IV. 1970-71, s. 475-504). På samme niveau ligger også dr. Parkers betoning af polariseringen af de internationale konflikter efter genåbningen af det spansk-nederlandske opgør 1621 og hans (måske lidt kategoriske) understregning af konflikternes materielle baggrund (fremfor konfessionelle); også de nordiske magters indblanding i trediveårskrigen (og dens konsekvenser) får derved nye dimensioner. Mindre interessant er den canadiske historiker, A. Lloyd Mootes forsøg på klassifikation af 1600-tallets revolutioner, revolter, reaktioner eller opstande i en statsvidenskabelig knappologi.

Nye aspekter inddrages endelig i astronomen John A. Eddys forbilledligt klare redegørelsefor >the 'Maunder Minimum': Sunspots and Glimate in the Reign of Louis XIV«. Ironisk nok falder solkongens regeringstid nemlig meget nøje sammen med en periode af omtrent totalt fravær af solpletter og af forstærket kosmisk stråling, som spores i forhøjetkoncentration af kulstof-14 i træer. Eddy påpeger gentagne gange mulighederne for, at disse fænomener kan have fremkaldt klimatiske forandringer, men afstår forsigtigt fra forhastede slutninger; sådanne antagelser forudsætter, at det vil være muligt at etablerebindende sammenhænge mellem klima, produktion og priser (eller andre symptomer). Hvad vi foreløbig ved er, at disse astronomiske fænomener åbenbart indtræder for

sent - ca. 1645-1715 - til at have nogen indlysende forbindelse med den 'lille istid' og
den produktivitetstilbagegang, der kan konstateres mange steder i europæisk landbrug
fra sidste trediedel af 1500-tallet.