Projekt och perspektiv. Rapport fran Gunnar T. Westins jubileumsseminarium. Göta kanal 26.-28. augusti 1978. Acta Univ. Stockh. nr. 26. Sthlm., Almqvist & Wiksell 1978. 121 sider, 30 S.kr.

Om bord på den gode fregat Pinafore, alias m/s Wilhelm Tham, befandt sig i dagene 26.-28. august 1978, som allerede titlen anfører, professor Westins jubilæumsseminar under vejs fra Stockholm til Goteborg. Her var samlet en faglig kreds af svenske, fortrinsvis stockholmske historikere, tidligere eller nuværende deltagere i de forskningsprojekter, som Westin har taget initiativ til og været drivende kraft i. Dertil kom kolleger fra andre nordiske lande.

Seminarets emne var den forventede og ønskede udvikling i den historiske forskning indenfor de områder, forskningsprojekterne har arbejdet i, 'Det medeltida Sverige', Partivåsendet Sveriges riksdag 1847-1866', 'Kris och krispolitik i Norden under mellankrigstiden' og 'Sverige under andra varldskriget'. Det er indledninger og diskussionsreferater fra seminaret, der er udgivet, suppleret med fortegnelse over projekternes publikationer. Debatten var, som en af deltagerne skriver i bogen, »pråglad av intellektuel skårpa, framsynthet och utmårkt formuleringskonst«.

Den områderelaterede diskussion skal jeg ikke kommentere nærmere; specielt interesserede kan nok få udbytte af at læse indledning og diskussion, men næppe af mit referat. På det generelle plan afspejler bogen imidlertid nogle af de problemer, som faget historie har at tumle med, enten for al tid fordi de er indbygget i faget, eller specielt ved indgangen til 1980erne. Problemkataloget er ganske omfattende, ag kun et par af dem kan i al korthed berøres.

Videnskabsinternt er det det uopslidelige spørgsmål om historiens forhold til de andre samfundsvidenskaber, eller som det hedder på svensk, samhållsvetenskaperna (hvortil historie altså ikke hører). Dette spørgsmål har naturligvis en uløselig sammenhæng med spørgsmålet om. historieforskningens nytte i 'social engineering', men også, og måske knapt så almindeligt anerkendt, en sammenhæng med, hvordan man opfatter arbejdsgangen i den historiske forskning, om man anser teamwork og tidsbegrænsede projekter for et eneste rigtige, og måske også sammenhæng med den værdi man vil tillægge genereringen af nye spørgsmål i videnskaben.

Diskussionen afspejlede længslen efter synteser, men også hos nogle af deltagerne den
e.m.m. lidt gammeldags tro på, at der behøves yderligere forskning i dette eller hint,
hvorefter tiden vil være inde til at skrive syntesen.

Et gennemgående tema, også når det ikke blev nævnt eksplicit, var historievidenskabens legitimeringsproblem. Historikere må forsvare for sig selv, at historisk forskning er en rimelig sag at bruge deres liv på. Og - forhåbentlig ikke helt uden sammenhæng hermed - må de forsvare over for omverdenen, specielt de bevilligende myndigheder, at deres videnskab yder noget for de skattepenge, de modtager.

I en noget forgrovet inddeling præsenteredes to muligheder for kunder i butikken. Historisk videnskab er et hjælpemiddel, et korrektiv eller en konstant løftet pegefinger for policymakers; eller historikerne giver svar på spørgsmålet: »vilken historia har mitt sommartorp?«. Den historiske interesse, som flere af deltagerne fandt hos det almene publikum, vidner om, at historikere omgås høflige mennesker, der ikke brutalt afviser at høre på deres konversation.

Mere seriøst ment kan det være velgørende, opmuntrende og ansvarstyngende at læse,
at nogle af fagets fremmeste mener, at netop vores videnskab tilbyder fortolkninger af
fortiden som hjælp i en forvirret tid, en civilisation under normernes nedbrydning.

Men at drage entydige konsekvenser herfra til bestemte kvalitetskriterier for den historiske
videnskab vovede ingen af de interessante indlæg i diskussionerne.

Seminarets regi havde mere end sædvanlig indflydelse på forløbet. Sivert Langholm måtte overlade til Francis Sej ersted at forsvare et standpunkt, fordi han selv blev søsyg. En truende grundstødning afbrød en ellers højvidenskabelig diskussion, og seminaret måtte rent ud afbrydes på grund af stormvejr på Vånern. Således bekræftedes ligheden mellem faget historie og Paris' byvåben.