Peter Claus Hartmann: Das Steuersystem der europäischen Staaten am Ende des Ancien Regime. Eine offizielle französische Enquête (1763-1768). Dokumente, Analyse und Auswertung. England und die Staaten Nord- und Mitteleuropas. Avec une introduction et une conclusion en francais. Beihefte der Francia. Herausgegeben vom Deutschen Historischen Institut Paris, Band 7. Zürich und München, Artemis Verlag 1979. 357 s.

I sine bestræbelser på at sanere de ødelagte statsfinanser efter freden i 1763 indkaldte Ludvig XVs Controleur general C. C. F. de l'Averdy indberetninger fra de franske diplomaterom skattesystemer og skatteforvaltning i de stater, hvor de repræsenterede Hans allerkristeligste Majestæt, kongen af Frankrig og Navarra. Disse omfangsrige indberetningerhar dr. Peter Claus Hartmann ved Det tyske historiske Institut i Paris nu udgivet for de nordeuropæiske staters vedkommende, nemlig England, Sverige, Danmark-Norge,

en række tyske stater samt hansestædeme Hamburg og Danzig. Udover en generel indledningog en sammenfattende analyse har udgiveren ledsaget indberetningsmaterialet med en præsentation af den enkelte stat og den relevante litteratur herom samt foretaget en detailsammenfatning. Mere principielle overvejelser over indberetningernes pålidelighedog værdi forekommer ikke i bogen. For de enkelte indberetninger præciserer udgiverendog vedkommende diplomats kompetence, som i den instruktive præsentation af den franske gesandt i København, Jean-Francois Ogier.

Udgiverens præsentation af det danske monarki og af de specielt danske forhold må karakteriseres som kyndig og i det hele dækkende. Al den stund der er tale om en finanshistorisk specialundersøgelse, savner man dog så væsentlige arbejder som J. Boisen Schmidt: Studier over statshusholdningen i Frederik IV's regeringstid (1967), Hans Christian Johansen: Dansk økonomisk politik i årene efter 1784 (1968) og Gudmund Sandvik: Det gamle veldet. Norske finansår 1760-79 (1975), hvis undersøgelse af ekstraskatten fra 1762 ikke blot omfatter Norge, men også Danmark.

Ogier har dateret sin indberetning den 8. september 1764, det vil sige på et tidspunkt, hvor han havde opholdt sig elleve år i Danmark. Hans redegørelse for det danske skatteog afgiftssystem og for oppebørselssystemet er kompetent og positiv; han har lagt megen vægt på at skildre ejendoms- og brugsforhold; og han er ikke veget tilbage for at opstille et brutto- og nettoregnskab for en dansk fæstegård. Trods den beskedne forskningsindsats inden for det 18. århundredes danske finanshistorie må man dog præcisere, at indberetningen ikke bringer egentligt nyt om danske forhold; og det bør endvidere understreges, at Ogier - trods løfter om det modsatte - i realiteten ikke behandler Norge og hertugdømmerne.

En udtømmende vurdering af bogen forudsætter et specialkendskab til europæiske skattesystemer og skatteforvaltning, som næppe nogen historiker idag er i besiddelse af. Det er formentlig også i erkendelse heraf, at udgiveren (s. 5) udtrykker forventning om, at indberetningerne i sammenhæng med de historiske baggrundsskildringer og de meddelte litteraturoversigter vil udgøre et nyttigt finanshistorisk opslagsværk. Der tiltrænges unægtelig megen finanshistorisk forskning for det 18. århundredes vedkommende. Indtil den foreligger, er der ingen tivivl om, at dr. Hartmanns bog vil være et værdifuldt hjælpemiddel på et område, som de fleste traditionelt uddannede historikere står tøvende over for.