New Directions in Scandinavian Archaeology, ed. by Kristian Kristiansen and Carsten Paludan-Müller. Studies in Scandinavian Prehistory and Early History I. Nationalmuseet, København u. ar (vist 1978). 271 s., ill.; 122 kr. incl. moms.

Nationalmuseet starter med dette bind en ambitiøs serie om skandinavisk arkæologi - et forsøg på at markere Danmark som skandinavisk centrum? Titlen er lovende: Hvad sker der i den arkæologiske forskning her og nu? Hvis indholdet er dækkende, sker der mange ting på en gang. 3 artikler behandler ældre stenalder, 2 broncealder, 3 jernalder, 1 etnografi og en måleenheder. 4 emner er danske, 2 norske, 1 svensk, 1 sudansk og et mere europæisk. Trods nogle af emnernes übestrideligt almene historiske interesse, vil

historikere nok finde bogen svært læselig. Fagjargonen bliver ikke lettere forståelig af at blive oversat til engelsk. Vi gammeldags humanister forskrækkes over matematiseringenaf arkæologien, der gives ikke ved dørene. 6 artikler er præget af matematik, 2 af dem er direkte EDB-baseret, skildrer EDB-programmer. Statistik spiller en fremtrædende rolle i de 4 andre, hvoraf de to fortsætter i Randsborgs fodspor, den tredie er præget af økologisk orientering. Den fjerde plus et norsk bidrag trækker på nyere økonomiske forskningstheorier.De ikke-matematiske artikler er præget af linguistisk kommunikationstheori, økologi og ethnoarkæologi, en amerikansk nyskabelse.

Alle bidrag har det til fælles, at de er præget af andre videnskabers theorier. Det er ikke specielt for nyere skandinavisk arkæologi, men er et universelt fænomen. Bogen er således mere et ekko af tendenser fremfor alt fra den angelsaksiske arkæologi end selvstændige skandinaviske signaler. Man kan glædes eller græde over denne åbenhed eller kapitulation over for andre videnskabers bedre udviklede theori, situationen afspejler arkæologiens mangel på samme. Fænomenet førte i USA og England til en krise, der officielt i 1968 førte til den »ny arkæologi«. Den er kommet for at blive, tror jeg, men jeg er i tvivl om, hvorvidt denne bog repræsenterer tidens tendenser i nordisk arkæologi troværdigt; jeg tror de er betydeligt mere alsidige. Kommende bind i serien vil nok vise det.