Ingeborg Christmas-Møller: »På fattighuset«. Greve hospital og andre fattighuse på lan det i 1700- og 1800-tallet. Kbh. Nationalmuseet 1978. 170 s. 58 kr.

Den direkte anledning til, at Nationalmuseet udsender »På fattighuset« er, at Frilandsmuseet i Sorgenfri genopfører Greve-Kildebrønde hospital fra 1710 i museets park. Bogen indeholder derfor en gennemgang af dette hospitals historie. Men »På fattighuset« er andet og mere end en bygnings- og personalhistorisk beskrivelse, idet IG-M på et mere generelt plan behandler forholdene i og omkring fattighusene på landet indenfor en ca. 200-årig periode. Bogen henvender sig derfor lige så vel til museets gæster som til socialhistorisk interesserede. Desuden kan den bruges af undervisere på gymnasie- og HFniveau, idet den som et bilag medtager undervisningsideer som belyser klasseforskellene i bondesamfundet, med grundplaner over forskellige boligtyper, auktionslister over dødsbo og livsrytmer for adel, bonde og husmand, ligesom bogen indeholder et meget fyldigt billedmateriale. Hertil kommer at bogen indeholder en litteraturliste med en kort præsentation af de enkelte værker.

»På fattighuset« er et godt eksempel på en forskning, der både er engageret og engagerende. IC-M lægger ikke skjul på, hvor hendes sympati og medfølelse ligger: bogen er forsøgt skrevet udfra fattiglemmernes synsvinkel. Dette betyder dog ikke, at hun forfalder til trættende moraliseringer. Tværtimod har denne synsvinkel været frugtbar, idet den får hende til at fremdrage nye og spændende oplysninger af kildematerialet. Emner som kærlighed og seksualitet bliver behandlet i denne bog, og både kvinderne og børnene får deres fortjente plads i historien. IG-M påpeger, at der mangler forskning i fattige menneskers historie, og retter en meget præcis kritik mod museerne og deres hidtidige indsamlingspraksis, som hun mener bunder i et kulturbegreb, der alt for snævert er knyttet til de herskende samfundsgruppers liv og levned. »Vi synes ikke rigtigt at have forstået, at en given kultur er alle samfundsgruppers værk«, skriver hun (s. 17), og det er grunden til at de fattiges historie bade mangler at blive skrevet og at blive belyst via museernes udstillinger.

»På fattighuset« er et vellykket forsøg på at rette op på denne skævhed i vor kulturopfattelse,og bør stilles ind på reolen ved siden af Jens Engbergs, Peter Riismøllers og Harald Jørgensens værker. Historien om fattighusene på landet er ikke skrevet med IG-M's bog alene, men dens engagerende og velskrevne formidling af et både sørgeligt og chokerende stykke danmarkshistorie, kan kun inspirere historikere og museumsfolk til at arbejde videre med stoffet. En indvending må dog rejses mod bogens periodeangivelse, som lover mere end den kan holde. Den forsker, som forventer at finde materiale om det

18. århundredes fattighuse og fattigforsorg, bliver skuffet. Rent faktisk indeholder bogen mere stof om det 20. århundredes fattigforhold, end den gør om det 18. århundredes. Dette bunder først og fremmest i, at IC-M ikke har haft nogen nævneværdig forskning at bygge sin fremstilling af det 18. århundredes fattighuse på, et forhold som der helt naturligtburde være oplyst om i bogens indledning.