Jiri Spevácek: Karl IV. Sein Leben und seine staatsmännische Leistung. Ceskoslovenská Academie Ved - Tschechoslowakische Akademie der Wissenschaften. Praha 1978. Academia Praha; Wien-Koln-Graz, Verlag Hermann Böhlaus Nachf. 209 s.

Indenfor genren »herskermonografi« danner den foreliggende bog et betragteligt skridt i retning af nytænkning omkring én af middelalderens kontroversielle personligheder, przemysliden og luxemburgeren Karl af Bohmen, der allerede i Ludwig af Bayerns levetid af pave Klemens VI blev bestemt til at blive romersk konge. Som modpol til Ludwig repræsenterer Karl det franske politiske udblik over Europa. Han bruger de samme politiske midler som de franske konger: loyalitet overfor kirken og overfor et pavedømme, der i Avignon allerede er blevet en statsmagtens tro tjener; forhandlinger og taktik i stedet for våbenraslen i forhold til andre fyrster. Bogen er på denne måde et bidrag til det politiske spil i den tid, der for Danmark var holstenervældets og Valdemar Atterdags periode. Endvidere er den et bidrag til det romerske riges middelalderhistorie og kaster nyt lys over betydningen af Rom-ideologien i en politisk overlegen herskers tjeneste. Endelig præsenteres det bømiske riges stilling med støtte i den indenlandske forskning, som forf. formidler kendskab til.

Karl vurderes fremfor alt politisk. Her går forf. så rendyrket ind i sit tema, at resultatetikke
mangler slægtskab med en fortidig epoke indenfor tysk forskning: portrættet af

den politisk-taktiske hersker, i hvis bevidsthedshorisont, økonomi og sociale forhold helt træder i baggrunden. Den tyske oversættelse bidrager også ved de stilistiske træk til at lede associationerne i denne retning. At forf. selvfølgelig har videre perspektiver såvel på f. eks. Bohmens økonomiske situation i handelssamkvemmet med Niirnberg, hansestædemeog Venedig, som på rigets socialt-administrative struktur med de centrifugalt virkende kræfter, Karl søger at dæmme op for, fremgår med al tydelighed af det femte af de seks kapitler: »Die Grundprinzipien der Konzeption des bohmischen Staates und des romischen Reiches« (s. 112-162). Her bliver Karls stilling i problematikken sammenfatteti 12 omfangsrigt begrundede punkter. Men kapitlet fremtræder dog i høj grad som en konfrontation af billedet af Karl som politisk personlighed med hidtidig forskningsresultater indenfor det økonomiske og sociale område. Karls holdning til kirken (epitetet »Pfaffenkonig« bliver afvist med emfase), hans kulturelle virksomhed (egen litterær- og mæcenvirksomhed, grundlæggelse/udbygning af ikke mindre end ti universiteterfra og med Prag 1348), hans intime kendskab til italienske forhold etc. vurderes indenfor helheden. Det er ikke muligt hér at gå nærmere ind på detaljer; men bogen kan ikke undværes, hvis man vil fordybe sig i det århundrede, som i årtier nød en vis tryghed under beskyttelse af den fjerde kejser Karl, den bevidste arvtager til de tre karolinger med dette navn.

Der er hverken indeks eller litteraturliste, end ikke nogen alfabetisk liste over de anførte
forfattere - til stor skade for forf.s forskning og for at bogen kunne blive gjort frugtbar
i alle de kredse, der måtte ønske at bruge den.