Hansische Studien IV: Gewerbliche Produktion und Stadt-Land-Beziehungen. Herausgegeben von Konrad Fritze, Eckhard Müller-Mertens, Johannes Schildhauer. Abhandlungen zur Handels- und Sozialgeschichte herausgegeben von der Hansischen Arbeitsgemeinschaft der Historiker-Gesellschaft der Deutschen Demokratischen Republik 18. Weimar, Hermann Böhlaus Nachfolger 1979. 214sider.

Bindet afspejler hovedsageligt forhandlinger ved Hanse-dagene i Schwerin 1976 og Rostock 1977 (s. 10) ved dækning af de to hansemøders temaer: »Zur gewerblichen Produktion im hansischen Wirtschaftsraum« (s. 15-106) og >Zu den Stadt-Land-Beziehungen im hansischen Raum« (s. 109-180). I begge tilfælde gav Konrad Fritze et klarlæggende indledningsforedrag med nærmere uddybning af de to temaer. Afvigende fra indtil nu gældende forestillinger markeredes det ved en række bidrag, at hansebyemes rolle ingenlunde begrænsede sig til vareomsætning, men at de også dannede produktionscentre af rang, fremfor alt for bybefolkningens forsyning med levnedsmidler og dagligvarer, men også for eksport. Informationer fra Tallinn vedrørende fordeling på de forskellige produktionsgrene i det 14. årh. bliver således databehandlet af Kiillike Kaplinski, og en lignende forskningsindsats gøres fra polsk side af Roman Heck for Wroclaw (Breslau). For de strukturelle problemer i byernes produktion mangler kilder, der er ældre end senmiddelalderen. Således bliver Nederlandenes, Rigas og Tartus (Dorpats) arbejdsorganisation belyst indtil det 18. århundrede ved hhv. Leo Noordegraff, Arija Zeida og Raimo Pullat, mens Herbert Langer fremlægger væsentlige teoretiske overvejelser i forbindelse med bryggerivæsenets stilling i de nordtyske byer helt fra det 14. århundrede.

Byernes forhold til forstæder, opland og øvrigt omliggende land har været et frugtbarttema, hvor Karl Czok søger at samle de oversete informationer om forstædernes rolle med den konklusion, at forstaden viderefører landsbyfællesskabets retsforhold og derved danner et i flere tilfælde kvantitativt dominerende element i de voksende urbane centre lige fra det 13. århundrede. Mens Henryk Samsonowicz går ind på det hyppigt

diskuterede fænomen »småbyer«, »Kleinstådte« i den tyske tekst, d.v.s. urbane centre, der opstod i senmiddelalderen og aldrig nåede udover en betydning på det lokale marked,belyser Philippe Wolff problemet ved en analyse af forholdene i Toulouse, Herman Diederiks forholdene i de nordlige Nederlande, og V. V. Dorosenko Riga, sidstnævnte dog kun i 17. århundrede. Rolf Rodigasts bidrag går ind på Greifswald og dens borgeres indkøb af landjord i det 17. og 18. årh. Dette tema er lejlighedsvis blevet behandlet i vestlig forskning, for middelalderen f. eks. ved Richard C. Hoffmann, »Wroclaw Citizens as Rural Landholders«, i festskriftet for Robert S. Lopez: The Medieval City, udg. af H. A. Miskimin e.al., Yale U.P. 1977, 293-311.

Udenfor de to temaområder har Stralsunds fhv. byarkivar Herbert Ewe fremlagt et par eksempler på billeder af skibe tegnet på historiske kort, mens Horst Wernicke, Greifswald, atter har vendt opmærksomheden mod spørgsmålet om kriterierne for medlemsskab i hansen i dens første tre århundreder. Ved den nøgterne måde, på hvilken deltagerne i de to hansemøder har udført deres opgave, og ved det overordnede perspektiv, der i begge tilfælde har ført til nyvindinger, er bogen blevet til et udmærket arbejdsredskab for nordiske