Johnny Christensen, Thomas Petersen og Povl Terkelsen (red.): Sovjetunionen. Samfundsterminologisk opslagsbog. Køebenhavn, Munksgaard 1979. 191 s.

Formålet med dette værk - hvis titel kan minde om en spiritusprøve - angives i forordet således: 1) at give meningsfyldte og dækkende oversættelser af sovjetiske samfundsfaglige termini og 2) at give leksikalske oplysninger om det pågældende begrebs betydningsindhold, anvendelse m.m. Udgangspunktet for forklaringerne til de forskellige begreber har været, hvad forf. kalder >det sovjetiske samfunds ideologiske selvforståelse«, sådan som denne kommer til udtryk i sovjetiske opslagsbøger, aviser, tidsskrifter, lovmateriale m.m. Der gøres endvidere udtrykkeligt opmærksom på, at hensigten ikke >i første række« har været at stille sig kritisk til det sovjetiske begrebsapparat. Ikke fordi det anses for uvæsentligt eller unødvendigt, men fordi >det falder uden for bogens primære hensigt« (s. 8). Et andet udgangspunkt har været det nuværende sovjetiske samfund. Historisk betingede begreber er dog medtaget, hvis forf. har skønnet, at de stadig forekommer hyppigt i moderne sovjetiske tekster.

Det er i flere henseender et nyttigt værk, der indeholder en mængde kontante oplysninger om f. eks. administrative, arbejdsmarkeds- og forvaltningsforhold, det kommunistiske partis, statsapparatets og uddannelsessektorens opbygning m.m. Disse oplysninger i teksten støttes af de skematiske oversigter, der findes bag i bogen. Men man skal være klar over, at værkets sigte og selvvalgte afgrænsning har forskellige konsekvenser, der nedsætter dets værdi.

Det er især formål nr. 2, der er noget problematisk, og hvor der undertiden mangler konsekvens i de leksikalske oplysninger. Undertiden får man den officielle sovjetiske >selvforståelse«, d.v.s. propaganda, ren og ufortyndet, som når det f. eks. om >sovjetisk (socialistisk) patriotisme_< hedder, at den kendetegnes ved dyb følelse af kærlighed og hengivenhed over for det socialistiske fædreland, opstået på baggrund af samfundets ideologiske enhed, sovjetborgernes fælles målsætning, venskabet mellem nationerne og tilnærmelsen mellem dem. Den er uforenelig med borgerug nationalisme og kosmopolitisme etc. etc. I andre tilfælde er der tillige anført realkommentarer, der dog undertiden kan minde så stærkt om det sovjetiske mumbo-jumbo, at det er vanskeligt at se, hvor definitionen hører op og kommentaren tager fat (se f. eks. >fredelig sameksistens«, Komintern« >proletarisk internationalisme«). Under opslaget »forholdet mellem Kina og Sovjetunionen«, får man kun realkommentar og oven i købet med hovedvægt på den kinesiske opfattelse af konflikten, mens man ellers ikke får modpartens opfattelse præsenteret

Man leder forgæves efter begreber som »zionisme«, »trotskisme«, »judaisme«, »baptisme«, ja selv »ateisme« er ikke medtaget. I det hele taget er religiøse forhold meget stedmoderligt behandlet: ca. 25 spaltelinier ud af værkets ca. 13.000. Man kan heller ikke få definitioner eller kommentarer til »menneskerettigheder«, »dissident«, »GULag« eller »Glavlit«. Måske vil forf. indvende, at det skyldes den selvvalgte begrænsning til den officielle selvforståelse. Men dels er »Breznev-doktrinen« medtaget, selv om dette begreb naturligvis ikke hører med til selvforståelsen; dels omtales begrebet menneskerettigheder faktisk i bl. a. den sovjetiske presse, ganske vist altid nedsættende. Til gengæld kan man læse om »sodavand«, om »kvas« (syrlig drik) og andre ting, hvis medtagelse i værket ikke er umiddelbart indlysende.

Værket indeholder både et systematisk og et alfabetisk register, hvilket naturligvis forøger dets værdi som håndbog. Men til gengæld nedsættes værdien som sagt af, at man har ladet det officielle begrebsapparat sætte grænserne for det udsnit af det sovjetiske samfunds virkelighed, der belyses.