Thelma Jexlev: Lensregnskaberne - en oversigt. Lokalhistorisk afdeling. København 1978, 230 s. Kr. 88,65.

Ved siden af Kancelliets brevbøger rummer lensregnskaberne det rigeste materiale til belysningaf Danmarks indre forhold mellem Reformationen og Enevælden. Centrale arbejderindenfor dansk finans- og forvaltningshistorie af Hans H. Fussing, C. Rise Hansen, Jens Engberg og flere andre er baserede på lensregnskaberne eller materiale indeholdt i disse. Derimod har relativt få udnyttet det righoldige lokal- og alment kulturhistoriske stof, regnskaberne rummer, og det skønt Thomas B. Bang for mere end tres år siden med velvalgte eksempler demonstrerede regnskabernes muligheder i så henseende. Årsagerne hertil er givetvis flere, men det kan med rette formodes, at manglen på en trykt registraturhar begrænset ikke mindst lokalhistorikere og især folk fra provinsens lyst og mulighederfor at give sig i kast med regnskaberne. I forbindelse med den for tiden pågående ompakning af regnskaberne har Rigsarkivet ganske vist planer om en detailleret trykt registraturi fire bind, men med de forhåndenværende knappe midler er det næppe et projekt,man skal forvente iværksat endsige afsluttet foreløbig. Det må derfor hilses med glæde, at Thelma Jexlev med bistand af Susanne Krogh Bender på grundlag af Rigsarkivetsseddelregistratur har udarbejdet en oversigt over de i Rigsarkivet beroende regnskaber.Oversigten blev bragt som »feuilleton« i Fortid og Nutid XV-XVI 1974 og 1976. Imidlertid har Lokalhistorisk afdeling ved Københavns Universitets Historiske Institut

fået den gode idé at udsende oversigten særskilt, hvorved den er blevet til en særdeles
nyttig håndbog med en noget forvirrende paginering, da bogen er sat med den oprindeligesats
fra Fortid og Nutid uden en fortløbende nypaginering.

De i Rigsarkivet beroende lensregnskaber omfatter hele det daværende Danmark inklusive Gulland og Øsel samt Bahus len. Når regnskaberne fra Bahus len er i det danske Rigsarkiv, er forklaringen, at man ved de dansk-norske arkivdelinger er gået ud fra grænsen af 1814. Desuden omfatter oversigten midlertidigt besatte områder som Elfsborg under og umiddelbart efter Syvårskrigen og 1612-18 samt Borgholm og Kalmar under Kalmarkrigen. Derimod er amtsregnskaberne fra Hertugdømmerne ikke medtaget, men det kan da oplyses at regnskaber fra Haderslev og Flensborg amter, der i princippet ikke adskiller sig meget fra lensregnskabeme udover at de er ført på tysk, også er i Rigsarkivet.

Kronologisk er udgavens afgrænsning 1559-1661/62. Den nedre tidsgrænse giver sig selv som følge af forvaltningsreformen og lenenes omdannelse til amter. Skellet ved 1559 har derimod ingen administrationshistorisk begrundelse, men skyldes, at de ældre lensregnskaber er opstillede mellem de middelalderlige regnskaber, der er registreret i Rigsarkivets registratur 108 A. En fortegnelse over de ældre regnskaber er meddelt bagest i oversigten. Man må håbe, at den planlagte registratur over lensregnskabeme også vil omfatte regnskaber ældre end 1559 således, at vi får et fuldstændigt overblik over det samlede lensregnskabsmateriale. En anden sag er så, at netop for den ældre periodes vedkommende kan det være vanskeligt at afgøre, om et regnskabsfragment eller register virkelig stammer fra et lensregnskab.

Oversigten er forsynet med en yderst instruktiv indledning med en kortfattet litteraturliste, hvor jeg dog savner Jørgen H. Andersens afhandling om stedsmålsregistrene i Københavns lens regnskaber 1611-61 (HT 74, 1974 s. 1-78), hvor stedsmålsregistrenes muligheder i socialhistorisk henseende dog demonstreres. Under de enkelte len er der i noter gjort opmærksom på materiale, der stammer fra lensregnskaber, men som nu ligger i andre arkivgrupper, især Topografisk samling på papir, men også i Danske kancellis arkiv, hvor især grupperne 8164, Bl 70, 8215 og 8223 indeholder en del materiale, der må skønnes at hidrøre fra lensregnskabeme. Det er derfor vigtigt, at man ved udarbejdelsen af den egentlige registratur vil påtage sig det store arbejde systematisk at registrere, hvad der findes af lensregnskabsmateriale i andre arkivgrupper, herunder også privatarkiverne. Til den tid vil det også være rimeligt at føre de bilag fra Frederiksborg lens regnskaber 1614-15, der af ukendte grunde befinder sig i Kristianopel lensregnskaber tilbage til Frederiksborg len. Da dette forhold fremgår af Rigsarkivets seddelregistratur, synes jeg godt, at Thelma Jexlev kunne have gjort opmærksom herpå i en note.

Fejl er naturligvis uundgåelige. Til de mere pudsige hører, at T.J. afliver feltherren Hans Schack, der 1658 blev lensmand på Riberhus allerede 1659, fordi hun misforstår en oplysning i Erslevs Len og Lensmænd, hvor det anføres at H.S. 25.9.1659 fik brev på, at hustruen Anna Blome efter hans død kunne beholde lenet under visse forudsætninger. Men H.S. levede skam i bedste velgående og kunne kort efter besejre svenskerne ved Nyborgog døde først 1676. Der kan i denne forbindelse være grund til at understrege, at de årstal, der er anført udfor de enkelte lensmænd principielt ikke angiver deres funktionsperiode,men derimod den regnskabsperiode, de er ansvarlige for. Oversigten er derfori denne henseende ikke nogen afløser for Erslevs Len og Lensmænd. Af mindre betydninger det at danske og svenske navneformer m.h.t. skånske stednavne sammenblandeseller bruges i flæng. S. 586 omtales Christoffer Ulfeldt til Svenstrup, mens han s. 591 skrives til Svenstorp. Principielt synes Thelma Jexlev at foretrække de nuværende svenskenavneformer, men s. 600 hedder det Herrisvad og ikke Herrevad. Endvidere omtales

s. 597 Henrik Lindenov til Ovid kloster, en sær sammenblanding af dansk og svensk. Entenhedder
det Øvitskloster (dansk) eller Ovedskloster (svensk).

Hvorom alting er. Når en anmelder begynder at excellere i småting er det tegn på, at han har vanskeligt ved at finde alvorlige indvendinger. Med oversigten har både faghistorikere og amatører fået et værdifuldt hjælpemiddel i hænde, der kan spare mangt et forgæves besøg på Rigsarkivet. Det er betryggende at vide, at udarbejdelsen af den egentlige registratur også er overdraget Thelma Jexlev.