Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 2 (1981 - 1982) 1

Lunds universitets matrikel 1732-1830, utg. av Barbro Edlund. Lund, G. W. K. Gleerup 1979. 339 s. S.kr. 125.

Anne-Grethe Elkjær

Side 293

Med denne udgivelse har Barbro Edlund videreført det arbejde, som i sin tid påbegyndtes af overbibliotekar Per Wilner. I tre hæfter udgav han Lunds universitets studentermatrikel i tiden 1667 til 1732. Oprindeligt var det planlagt, at tredie hæfte skulle omfatte tiden til og med 1742, men af en eller anden grund standsede publiceringen allerede med den 11. sept. 1732. Barbro Edlund tager fat umiddelbart, hvor Per Wilner sluttede med den 15. sept. 1732, og fortsætter udgivelsen til og med 1830. Fra dette tidspunkt findes der nemlig trykte studentermatrikler, som i en übrudt serie er udgivet af Akademisk forening.

Lunds universitets matrikel indeholder stort set kun optegnelser om de immatrikulerede studenter, samt hvem, der beklædte rektoratet i de enkelte år. Den har ikke som f. eks. Københavns universitets matrikel for samme periode oplysninger om navnene på de, der bestod de akademiske grader; og ej heller notitser om hvad der iøvrigt foregik på universitetet f. eks. i form af højtideligheder og lignende. Indholdsmæssigt rummer Lunds universitets matrikel lidt andre personlige data om studenterne end Københavns universitets matrikel. Begge indeholder oplysninger om studentens navn, immatrikulationsår, -dato samt -alder. Endvidere er dimissionsformen oplyst, og i tilfælde af dimission fra latinskole angives dennes geografiske placering i landet. Til forskel fra Københavns universitets matrikel oplyser Lunds universitets matrikel yderligere studentens fødested, faderens navn samt dennes erhverv. Den byder altså, på gode muligheder for bl. a. en undersøgelse af studenternes sociale og geografiske rekruttering.

Til stor hjælp for den eventuelle bruger af den trykte matrikel, har Barbro Edlund opløst de i matriklen til tider så hyppigt anvendte latinske forkortelser, ligesom hun i forordet henviser læseren til den bedste autoriserede hjælp til tydningen af den latinske tekst. En anden ret så væsentlig og positiv ting ved bogen er det register, Barbro Edlund har udarbejdet og trykt bagest i bogen. Registret omfatter, efter sigende, alle indskrevne studenter samt informatorer og sponsorer, og øger herved matriklens anvendelighed og tilgængelighed væsentligt. Det er nu muligt i større udstrækning at anvende matriklens oplysninger, og det i videre sammenhænge end tidligere. Matriklen kan nemlig ved hjælp af registret anvendes som en slags opslagsbog til eftersporingen af studenter som enkeltindivider. Uden et navneregister ville dette være en næsten uoverkommelig opgave, i betragtning af, hvor mange studenter, der i årenes løb lod sig immatrikulere på Lunds universitet. Groft sagt kan man sige, at en matrikel uden navneregister stort set kun kan bruges til at sige noget om studenterne i deres egenskab af at være bestanddele af et større fællesskab. Hvorimod et navneregister giver mulighed for at behandle studenterne som de enkeltindivider, de i realiteten var og er.

I og med publiceringen af Lunds universitets matrikel for årene 1732-1830 har Barbro
Edlund gjort denne lettere tilgængelig for et større publikum, som nu har bedre mulighederfor

Side 294

hederforat udnytte de forskellige informationer, der her er registreret om den enkelte student. Informationerne kan bruges til at belyse et socialt-historisk aspekt af svensk historie, som for denne periode vanskeligt har kunnet belyses tidligere ved hjælp af andre kildetyper. Barbro Edlund har således udfyldt det tomrum, der har eksisteret siden Per Wilners sidste matrikeludgivelse i 1930.