Graham Lyons (red.): Den store fædrelandskrig. Anden Verdenskrig saledes som den fremstilles i sovjetiske skolebøger. København, Chr. Erichsens Forlag 1979. 175 s. 68,50 kr.

Ifølge forlagets bagsidetekst og pressemeddelelse vil denne bog »føre til forståelse af, hvordan Historien skrives«; ifølge en professor i sammenlignende pædagogik, der har skrevet forord, er det sundt at præsentere »de modtagelige unge mennesker« for mere end ét syn på begivenhederne for herved at fremme den internationale forståelse; og redaktøren af bogen har villet modvirke den anti-russiske tendens i vestlig opfattelse af Sovjetunionens politik i forbindelse med II Verdenskrigs oprindelse, forløb og afslutning, ligeledes for at fremme den internationale forståelse.

Alt dette lyder udmærket: hvem vil ikke gerne forstå, hvordan Historien (oven i købet med stort H) skrives, og hvem vil ikke gerne bidrage til international forståelse? Desværre kan denne bog dog ikke bruges til nogen af delene. Der er ikke så meget som en antydning af, hvordan vilkårene for historieskrivning er i Sovjetunionen, og uden et minimumskendskab hertil vil den almindelige læser, som Graham Lyons skriver han har i tankerne, netop ikke kunne forstå, hvorfor historie skrives, som den gør i dette land. Hvad den internationale forståelse angår, kan det vel heller ikke være noget mål, at den skal fremmes ved hjælp af direkte historieforfalskning. I øvrigt vil den internationale forståelse blive af noget ensidig art, idet det naturligvis er helt utænkeligt, at sovjetiske skolebørn skulle få mulighed for at stifte bekendtskab med historiebøger, der afviger fra de partiautoriserede. Herved ville jo nemlig forfalskningerne blive blotlagt.

Lyons har fået oversat afsnit fra to sovjetiske skolebøger, der gennemgås i det sovjetiske gymnasiums afgangsklasser. I et tillæg behandles mere udførligt tre omdiskuterede emner: Stalin-Hitler pagten 1939, den sovjetisk-finske krig 1939-40 og Warszawaopstanden 1944. Derudover har han lavet, hvad han kalder resumeer af Den kolde krigs antisovjetiske holdning til disse begivenheder med det formål at vise den afgrund, der består mellem de to synspunkter. Da bogen henvender sig til nutidige skolesøgende, ville det vel have været mere relevant at lave et resumé af nutidig vestlig opfattelse (hvordan man så end bærer sig ad hermed) til sammenstilung med den sovjetiske skolebogsversion. Hvorfor har Lyons i øvrigt ikke bragt et autentisk uddrag fra en britisk skolebog i stedet for sit hjemmelavede resumé?

Den væsentligste anke er imidlertid, at resumeerne mangler helt fundamentale oplysninger.Vedr.

ninger.Vedr.Stalin-Hitler pagten er der ikke mindste omtale af denne pagts hemmeligetillægsprotokol, ligesom den lidt senere undertegnede grænse- og venskabstraktat mellemTyskland og Sovjetunionen er helt uomtalt. Uden kendskab til disse ting, får man et helt misvisende billede af de begivenheder, der førte til Polens fjerde deling, til indlemmelsenaf de baltiske stater i Sovjetunionen og i det hele taget til omstændighederne omkring II Verdenskrigs udbrud og det tysk-sovjetiske samarbejde indtil 1941. Da alle disse ting systematisk forties i den sovjetiske historieskrivning - men jo naturligvis omtalesi vestlig - bliver resultatet her, at >de modtagelige unge mennesker« der læser dennebog, ikke alene bliver præsenteret for et stykke gedigen sovjetisk historieforfalskning, men også for en falsk gengivelse af vestlige fremstillinger (i form af Lyons resumé). Da der i øvrigt ikke er antydning af kommentarer til de bragte tekster, bliver resultatet altså, at læserne vildledes om dette væsentlige spørgsmål (og der kunne nævnes andre).

Læsere, der er interesseret i seriøst at beskæftige sig med disse spørgsmål, kan henvises til M. P. Gallagher: The Soviet History of World War 11. Myths, Memories, and Realities (1963) og A. Hillgruber und H.-A. Jacobsen (Hrsg.): B. S. Telpuchowski, Die sowjetische Geschichte des Grossen Vaterlåndischen Krieges 1941-45 (1961).