Clark Hopkins: The Discovery of Dura-Europos, edited by Bernhard Goldman. Yale University Press 1979. 265 s. + Glossary, bibliografi og index. £ 12,60.

Ved sin død i 1976 efterlod den gamle amerikanske arkæolog Clark Hopkins det næsten færdige manuskript til denne bog, som nænsomt er udgivet af Bernhard Goldman. Efter den franske religionshistoriker og arkæolog Cumonts udgravninger af Dura i 1920erne gik arbejdet i stå på grund af indre vanskeligheder i Syrien, men blev genoptaget i 1928 som et fransk-amerikansk fællesprojekt, der strakte sig over 10 udgravningssacsoner. Hopkins deltog i 8 kampagner, deraf de fire som »field director«. Han har således de bedste forudsætninger for at skrive bogen om denne vigtige østlige forpost for den græco-romerske verden ved Evfrats bred.

Byen blev grundlagt omkring år 300 f. Kr. af hellenistiske soldater som et grænsefort og Klerouchi, kom i andet årh. f.Kr. under Partnerne, men erobredes af Romerne under Trajan, generobredes kort efter af Partherne og blev atter år 164 e. Kr. romersk med status af colonia fra 211. Endelig erobres byen af Sassaniderne i 256, indbyggerne slæbtes øjensynlig bort til fangenskab, og byen sandede til i ørkenen. Det er således et fremragende eksempel på et bysamfund, der i sin mere end femhundredeårige historie har modtaget væsentlige kulturpåvirkninger fra såvel den østlige som den vestlige verden, og de klimatiske forhold har sikret et meget rigt fundmateriale, såvel arkæologisk som epigrafisk, hvortil kommer betydelige fund af papyri, pergament samt mønter. Dette materiale er nu under publikation i det statelige værk The Excavations of Dura-Europos, Final Reports.

Denne bog prætenderer ikke at være bogen om Dura, men - som titlen siger - en bog om udgravningerne. I princippet er den bygget annalistisk op og følger arbejdet sæson for sæson. Af og til afbrydes beretningen af bredere diskussion af enkeltfund, således af den kristne basilikas malerier, af de enestående jødiske malerier fra synagogen, samt til slut af en spændende arkæologisk analyse af byens erobring og en opsummering af dens historie. En række fundkomplekser ses således både i deres udgravningshistoriske og deres realhistoriske sammenhæng. Indimellem får man indtryk af rivninger mellem medarbejderne - især amerikanerne og franskmændene - og den store drivkraft bag det hele, Rostovtzeff, går heller ikke ram forbi med et par karakteristiske anekdoter. Lærdomshistorisk er bogen interessant, fordi den demonstrerer den uskyld, hvormed endnu 30emes arkæologer frilagde en sådan by karré på karré. Der er tale om en udpræget fundcentreret arkæologi og betydelige reminiscenser af tidligere tiders skattejagt, hvor moderne arkæologer jo, som bekendt, ikke kan blive matematiske nok i deres frilægning af firkanterne i deres net. En diskussion af de uskrevne love for publikationsretten bliver der ligeledes plads til (s. 239 ff.). Hopkins var ude for skuffelser, når medarbejdere og gæster publicerede fund uden hans samtykke.

Bogen er illustreret med udgravningsfotografier, der fastholder dens karakter som en bog om udgravningerne. Dens noter giver imidlertid mulighed for at finde langt bedre gengivelser i den egentlig videnskabelige litteratur. Her ligger måske bogens vigtigste betydning.Foruden at være bogen om en af nyere tids vigtigste udgravninger inden for den klassiske arkæologi er den nøgle til den betydelige videnskabelige litteratur herom. Selv fremstår forfatteren som en lærd og beskeden forsker, der i høj grad også lader yngre medarbejderes indsats træde frem. Som arkæolog er han af den gammeldags slags, hvis interesse er fundene i sig selv og den historie, de sammen med andre kilder kan berette.Problemformuleringerne er enkle og traditionelle. Rostovtzeffs kapitel om Dura Europos i bogen Caravan Cities (Oxford 1932) kan stadig læses med udbytte som en

eksponent for en helt anden form for analyse af en udgravning. Det kan synes mærkeligt,at
de to forskere arbejdede samtidigt med samme materiale.