M. T. Clanchy, From Memory to Written Record. England 1066-1307. London, Edward Arnold 1979. 330 s. + 19 kommenterede tavler. £14,95.

Denne bog er et forsøg på at skildre overgangen fra mundtlige aftaler til fast brug af

breve. Forfatteren kæder denne udvikling sammen med opbygningen af et nyt »administrativt«apparat efter normannernes erobring af landet i 1066. Fra 1170 fremdrager forfatterenet talende eksempel på det, han kalder »the proliferation of documents«. MagisterDavid fra London havde været udsendt til paven af kong Henrik 2. af England og biskop Gilbert Foliot af London og skulle have 20 pund for sin ulejlighed. Betalingenfordeltes med 15 pund fra kongen og 5 pund fra bispen, og det bekræftedes med to breve til stadfæstelse af de to forpligtelser, men desuden fik David et lukket brev af kongen, som pålagde sin netop kronede søn at udstede to breve om forpligtelserne. Dernæstfik kongens foged et lukket brev om at udbetale de 15 pund i passende rater, og bispen fik et andet om at udbetale de 5, samtidig med at sherifferne i Middlesex fik ordre om ikke at afkræve bispen de 5 pund, og the Exchequer fik skriftlig instruks om, at de nævnte udbetalinger måtte finde sted, men for en sikkerheds skyld fik magister David kancelliet til at tage en vidisse af ordren til the Exchequer og ordren til kongens foged, som han ville lade henlægge sammen med sine øvrige brevskaber. Med andre ord: det administrative apparat er vokset, og det er i stand til at producere mange breve, som udgår over hele landet, hvor der nu sidder så og så mange lokale myndigheder, som må have været i stand til at læse og forstå de givne breves indhold. I det næste kapitel beskrives de anvendte brevtyper: de åbne breve (charters), chirografer, kvitteringer,testamenter og mandater (writs). Der er tillige orienteringer om regnskaber, kopibøger,kartularier og registre, hvori der tillige peges på det forbillede, der kunne hentes i den kongelige administration. Kapitel 4 behandler skrivere, skrift og skrifttyper og de materialer, skriverne benyttede. Håndskriftet (codex) og rulle (rotulus) stilles over for hinanden, og opstillingen af teksten på det enkelte blad drøftes. 5. kapitel drejer sig om opbevaringen af brevene, herunder et særligt afsnit om de komplicerede forhold omkring de ældste kongelige arkiver. I det efterfølgende kapitel beskrives sproget i brevene, og der gøres forsøg på at bestemme forholdet mellem brugen af latin, fransk og engelsk i den administrative praksis, og det fører videre til næste kapitel, som skal forsøge at bestemme,hvor mange og hvilke lag i befolkningen der var i stand til at læse og forstå de på latin skrevne breve. I det afsluttende kapitel »Trusting Writing« gemmer der sig en redegørelse for de forskellige måder at datere breve på, f. eks. efter regeringsår eller efter Kristi fødsel, endvidere overvejelser over, om man kan finde ud af, hvorfor man i en række tilfælde undlader at datere breve og endelig et vigtigt afsnit om, hvad der garanterer brevene - med andre ord corroboratio - hvorledes et notarialvidne er udformet,bemærkninger om segl og besegling samt anvendelsen af + (signum).

Et utraditionelt synspunkt har givet en ny fremstilling af til dels kendt stof; forfatteren har gennemført sit arbejde med konsekvens, men trods det omfattende engelske kildemateriale er der spørgsmål, som ikke kan besvares fuldt ud. En enkelt indvending: forfatteren har valgt at give de fleste af sine kildecitater i moderne engelsk oversættelse, men kun enkelte gange tillige at citere den originale ordlyd i parentes eller i note; det havde været metodisk rigtigere at give dem alle i original til læserens egen overvejelse, når man skal tage stilling til dem under forfatterens synsvinkel.