Harrison E. Salisbury: Rusland i Revolution 1900-1930. Oversat af Ole Schierbeck. København, Politikens Forlag 1979. 285 s.

Salisbury, der i mange år var The New York Times* Moskva-mand, har allerede adskillige bøger om Sovjetunionen bag sig. Det foreliggende værk er først og fremmest en billedbog med en ret nødtørftig og ikke særligt dybtgående tekst. Illustrationerne stammer først og fremmest fra amerikanske biblioteker, museer og gallerier, men også United Press International har leveret mange af bogens fotografier. Udover samtidige fotos indeholder værket også mange karikaturer, politiske plakater og malerier. Adskillige af illustrationerne er bredt ud over en hel side, undertiden en dobbeltside, hvorved flere af dem - ikke mindst plakaterne - kommer vældigt godt til deres ret. Forf. har med de mange illustrationer, hvoraf adskillige er i farve, villet vise ikke alene de politiske og sociale, men også de kunstneriske omvæltninger i Rusland i den pågældende periode.

Den politiske historie, som den fremstilles af Salisbury i ord og især billeder, er stærkt koncentreret om personerne zar Nikolaj 11, Lenin, Trotskij og Stalin. Disse ledende personer ses af forf. som ofre for kræfter, de vel selv havde været med til at udløse, men som de ikke formåede at kontrollere. Om det samme gælder for Stalin er uvist, fordi fremstillingen brat standser på det tidspunkt, hvor Stalin definitivt var blevet den ledende person i Sovjetunionen. Mens politikerne ikke var i stand til at forudse fremtiden, mener Salisbury, at kunstnerne klart kunne gennemskue den. Digteren Majakovskij, der begik selvmord i 1930, står som symbol på kunstnernes intuitive forudgribelse af, hvad der var i vente i de kommende år.

Det er ikke blevet et vellykket værk. Hverken den politiske historie eller den kunstneriskeog litterære udvikling er konsekvent fremstillet. I stedet er det blevet til småbiddermellem hinanden. Det kalejdoskopiske indtryk forstærkes af, at tekst og illustrationerhyppigt ikke støtter hinanden, fordi illustrationerne stammer fra en langt senere periode (f. eks. s. 69, 114, 154 og 155). Andre illustrationer, der præsenteres som autentiskefotos, stammer fra senere spillefilm (f. eks. s. 44). Side 266 hævdes et skønmaleri af

Stalin i heltepositur i Sibirien at være et samtidigt foto, s. 282 bringes en fuldstændig fejlagtig karakteristik af en propagandaplakat for den første femårsplan (det hedder, at det er en protestplakat mod en sovjetisk skueproces), og flere gange bringes fotografier af grupper, hvori Trotskij siges at befinde sig (s. 214 og 224), hvad han dog ikke gør. Den ene gang er det Dzerzinskij (og Kamenev), den anden gang ses bl. a. Rykov, Kamenev,Krasin og Sokolnikov, som dog ikke identificeres i teksten til billedet.

Der er i den danske oversættelse spor af det amerikanske forlæg (Latvia for Letland,
proletcult for Proletkult, Poutiatine for Putjatin, Bryusov for Brjusov, Champs de Mars
for Marsmarken m. fl.). Der er også den evindelige tsarina i stedet for tsaritsa.

Der er dog en række fremragende illustrationer i bogen, ikke mindst forskellige samtidige fotos fra borgerkrigen. Og som illustrationssupplement til en seriøs og mere sammenhængende fremstilling vil den kunne gøre fyldest. Bogen ville have vundet ved at have haft et personregister.