J_ørgen Hæstrup: Krig og besættelse. Odense 1940-1945. Udgivet af Odense kommune. Odense Universitetsforlag, 1979. 462 s.

Jørgen Hastrups hidtil væsentligste produktion er oversat og udkommet på engelsk, også
den der handler om Danmarkshistorie. Det placerer ham übestrideligt i særklasse blandt
dette århundredes danske historikere. Konstateringen bør give anledning til eftertanke.

Han har med det først udgivne bind af Odense bys ambitiøse 10 binds historie skrevet en bog, der vil være en guldgrube som konversationsemne i etatsrådemes selskabsliv; men nok så væsentligt er det, at historikere, der i disse år ihærdigt bekræfter hinanden i socialhistoriens betydning og i nødvendigheden af at skrive 'almindelige menneskers historie', her får et eksempel på genren, skrevet sådan at de samme 'almindelige mennesker' kan og vil læse den. Det gælder ikke bare odenseanerne. For selv om Hæstrup bestemt ikke generaliserer sin hjemby til en slags dansk Middletown, er det den danske konkrete besættelseshverdag i oweralls og slidt jakkesæt, der er hovedpersonen i bogen.

I et fjernsynsinterview karakteriserede den franske politiker og tidligere modstandsmand, Pierre Mendes-France, besættelsestiden som dengang en stadig større del af ens tid og tanker gik med at skaffe sig dette eller hint, mad, tøj, cykledæk eller en elektrisk pære. Hæstrup skildrer ganske samme fænomen for bysamfundet, nedgangen i levestandard, vareforringelsen og opfindsomheden for at få det hele til at glide alligevel. Vanskelighederne i brændselssituationen beskrives ved hjælp af gasværkets statistik, kamgarnsspinderiets køb og drift af egen tørvemose, byrådets opfordring til folk om at anskaffe en kabysovn o.s.v. - og sidst men ikke mindst, at der faktisk var nogle, der ganske enkelt frøs.

Besættelsen havde en hverdag. Men den var også et vældigt drama, og Hæstrup sætter scenen med små indskudte bemærkninger om, at folk jo endnu ikke kunne vide, hvad dette kunne udvikle sig til, eller at her lærte man det mærkelige ord 'sabotage' at kende. Der lades op til dramaets højdepunkter, mens læseren stadig bliver mindet om, at også den nationalt strejkende arbejder bandede over våde tørv eller fik kløe på kroppen af celluldsundertøj et.

Læser man fremstillingen med henblik på at få Hæstrups svar på dette eller hint omdiskuterede spørgsmål i besættelsestidens historie, f. eks. rekrutteringen til modstandsbevægelsen, ligger styrken i hans svar i det konkrete og i kapitlernes disposition: Kapitel 8, National bølge, kapitel 13, Lukkede møder, hvor også terrænsportens start behandles, og kapitel 15, Begyndende illegalisering, med afsnittene Sovjetunionen i krig, Kommunisterne interneres og Novemberkredsen, det sidste som eksempel på et »borgerligt« brud med accepten af forhandlingspolitikken. Hæstrups stærkeste kort i dette spørgsmål er nok beskrivelsen af samfundets gradvise illegalisering, således at forstå at enkeltpersoner, private og offentlige organisationer og institutioner i besættelsens sidste år indgik i dobbeltfunktioner eller i det mindste som medvidere havde del i illegalitetens organisation.

Andre steder afvises kort og koncist en eftertids ahistoriske samvittighedskvaler, f. eks. i forhold til stikkerlikvideringer. »Konstateringen af kendsgerningen fremmer nok forståelsen af sindsstemningerne bedre end spekulative betragtninger over likvideringernes moralske berettigelse«.

Som historiker lever Hæstrup med sit stof. Derfor er han også bedst i skildringen af folk, der har hans sympati. Men da han i eminent grad formår at trænge ind i tankegang og overvejelser hos de personer og kredse, han beskriver, er bogen en beskrivelse af sympatiske personer.

Eftersom der fandt stikkerlikvideringer sted, eftersom den ophidsede befolkning i sommeren 1943 knuste ruder hos nazister og værnemagere, så må der jo i Odense have været nazister, værnemagere og stikkere. Men det er synd at sige, at de får deres del af Odense bys besættelsestidshistorie. DNSAP fik 1.146 stemmer i Odense og omegn ved valget i 1943. Det var en fremgang fra 755 i 1939.

Bortset fra det, og bortset fra en mangel på overskuelige kort, der kunne hjælpe læseren
til at få udbytte af mange præcise stedsangivelser, er bogen et velafvejet totalbillede
af hverdag, fest og drama i Odenses besættelsestid.