H.-W. Rautenberg: Der polnische Aufstand von 1863 und die europäische Politik im Spiegel der öffentlichen Meinung. Quellen und Studien zur Geschichte des östlichen Europas hrsg. v. M. Hellmann u. E. Oberländer. Wiesbaden, Franz Steiner Verlag 1979. 484 s. DM7S.

Denne disputats behandler et af de grundlæggende spørgsmål i 1860'emes europæiske historie; den gør forsøg på systematisk at undersøge de væsentlige sider af de tyske magters holdninger til det polske oprør og på at besvare to spørgsmål udtømmende: (1) Hvorledes forholdt de tyske magter og den tyske, offentlige mening sig overfor vestmagterne og Rusland under den polske krise og (2) hvorfor tog de tyske småstater ingen del i den diplomatiske aktivitet overfor Rusland? På grundlag af tysk dokumentmateriale (Darmstadt, Karlsruhe, Marburg, Miinchen, Hamburg, Oldenburg, Wiesbaden og Berlin-Dalhem) og en meget omfattende litteratur giver forf. en velafbalanceret fremstilling af disse forhold.

Hans holdning til litteraturen om begivenhederne i Polen er kritisk. Han advarer mod at overvurdere bondespørgsmålets og den internationale, revolutionære bevægelses betyd- A. Frieses, men er kritisk overfor G. Heinze, og han antager, at selv efter februar 1863 ning for Polens anliggender. Hans vurdering af Alvensleben-konventionen ligger nærmest var ikke alle broer brudt mellem Rusland og Frankrig. Han argumenterer videre for, at konventionen kun var én blandt mange afledningsmanøvrer i Bismarcks politik. Forf. polemiserer mod S. Bobr-Tyningos tese, at Sverige, Italien og Danmark var parate til

militært samarbjde med Frankrig mod Rusland og mod I. Koberdowas fortolkning af
Østrigs politik i sommeren 1863. I begge tilfælde er hans indvendinger velmotiverede.

Bogens opbygning er kronologisk, men de enkelte kapitler af ujævn kvalitet. Situationen i kongeriget Polen præsenteres på meget traditionel fac.on, og jeg tvivler om, at et kapitel uden forbindelse med arbejdets hovedemne overhovedet er nødvendigt. Keraeafsnittene, som beskæftiger sig med Østrigs og Preussens politik, Alvensleben-konventionen og det tyske Forbunds holdning til den diplomatiske aktivitet 1863 er langt mere gedigne.

Forf. afbryder brat sin analyse i oktober 1863. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor han forbigår så vigtige problemer som Napoleon lll's politik i november 1863 og betydningen af den dansk-tyske konflikt for Polens affærer; det er i mine øjne en svaghed, når man sammenligner med J. Klaczkos værker Etudes de diplomatie contemporaine og Deux chancelliers. Fejl forekommer også; eksempelvis fik den polske bonde sin frihed i 1807 og ikke under oprøret 1863; oprøret varede indtil sommeren 1865; USA's politik overfor det polske oprør lader sig ikke forklare som neutralitetspolitik, men som resultat af dets fjendtlige holdning overfor Storbritannien og Frankrig og dets gode forbindelser med Rusland under den amerikanske borgerkrig. Endnu to bemærkninger: Den første om bogens 2078 noter. De fleste af dem giver både vigtige henvisninger til arkivmateriale og nyttige kommentarer, men mange har kun perifer forbindelse med sammenhængen. En del overflødige titler optræder i bibliografien uden forbindelse med bogens emne. Sammenfattende lider denne bog således af et antal metodiske brist og af tilbøjelighed til at inddrage ting, som ikke angår dens centrale ærinde. Alligevel vil den være af grundlæggende interesse for enhver, der beskæftiger sig med begivenhederne i forbindelse med det polske oprør 1863; den er et nyttigt bidrag til vor viden om emnet.