Freya von Moltke, Michael Balfour og Julian Frisby: Helmuth James von Moltke 1907— 1945. Anwalt der Zukunft. Stuttgart, dva. 1975.

Bogen er en af Freya von Moltke, Helmuth v. Moltkes hustru, omarbejdet tysk udgave af den engelske »Helmuth von Moltke. A Leader Against Hitler«, der udkom i London i 1972. Den skildrer ved hjælp af breve og forbindende tekstafsnit Moltkes liv med vægt på hans indsats i den tyske opposition mod Hitler, hvor han var den ledende skikkelse i den såkaldte »Kreisauer-kreds« - opkaldt efter Moltkes gods »Kreisau« i Schlesien.

Moltke var jurist og arbejdede under krigen i værnemagtens afdeling for kontraspionage. Hans indsats her bestod først og fremmest i en kamp for at få tyskerne til at overholde de folkeretslige bestemmelser for krigsførelse. Ved siden af arbejdede han sammen med andre på planer for Tysklands fremtid efter nazismen. Bogen giver et godt indtryk af, hvor teoretiske mange af disse overvejelser var.

Moltke afviste at planlægge et mord på Hitler, idet han i modsætning til modstanderne blandt de ledende officerer ønskede et militært nederlag. Kun på den måde, mente han, kunne man undgå nye »dolkestødslegender«, kun på den måde kunne det tyske folk tydelig se følgerne af Hitlers regime. Og først derefter kunne man gå igang med at opbygge en ny tysk republik, byggende på de to grupper i befolkningen, der som de eneste havde modstået nazismen: De kristne og den del af arbejderne, der hverken var nazister eller kommunister.

Et problem for den tyske opposition var forbindelsen til de allierede. Hvordan fik man dem til at skelne mellem nazismen og Tyskland? Ved siden af Dietrich Bonhoeffer er Moltke den person, der på dette område spiller den vigtigste rolle. I forbindelse med besøg i Stockholm og senere i Istanbul gør han alt for at få breve igennem til England og USA, men alle initiativer løber ud i sandet. Et brev dateret Stockholm den 25.3.43 giver bl. a. følgende oplysning i forbindelse med en redegørelse for oppositionens besværligheder: »Ich glaube, mindestens neun Zehntel der Bevolkerung weiss nicht, dass wir Hunderttausende von Juden umgebracht haben« (s. 215) og »Niemand kennt die genaue Zahl der Konzentrationslager oder ihrer Insassen« (s. 216).

Som helhed kan det siges, at de gengivnc breve giver et godt indtryk af personen Helmuth von Moltke og hans tanker, mens teksten imellem basrer praeg af at vaere skrevet af hustruen og venner: Der saettes ingen sporgsmalstegn ved Moltkes planer og forklaringerne er temmelig upraecise: »Wahrscheinlich bezieht er sich hier -« (s. 113), »Das diirfte - betreffen« (s. 114), »Kann sich auf zweierlei beziehen« (note til s. 117).

Endelig må man som dansk historiker studse over at se et brev dateret d. 13.4.40 med følgende sætning: »Heute beginnt der Prozess, durch den Danemark allmåhlich Polen angeglichen werden soli« (s. 120). I noterne forklares, at dette ikke blev tilfældet, men når von Moltke i brevet fortsætter: »Ich håbe mein mdglichstes getan, das zu verhindern« kan man ikke undgå at spekulere over, om Moltke ikke her overvurderer sin egen betydning noget? Danske forhold behandles også i forbindelse med et besøg i København omkring 1. okt. 1943 (s. 259). _ _...,