Svenska Riksrådets Protokoll. Utgivet av Riksarkivet genom Lennart Thanner och Christer Danielson. Stenografiska Protokoll. Tolkade av Hilding Svensson. Bd. I, 1674-1675. rorande Sveriges Historia, tredie serien, ny foljd. Stockholm, Allmänna Forlaget 1975. XV+465 s.

Det svenske rigsråds protokol, der refererer forhandlingerne i et af rigets vigtigste politiske organer, er indtil nu udgivet for årene 1621-1658 i 18 bind. Udgivelsesprojektet har imidlertid ligget stille i efterhånden mange år, og nærværende bind kan næppe engang betragtes som led i en systematisk genoptagelse af arbejdet, hvilket indiceres ikke blot af det kronologiske spring fra 1658 til 1674, men også af, at bindet nok er anbragt i Handlingar«nes serie, men i en ny række, hvoraf det er første nummer. Baggrunden er da også lidt speciel, hvilket fremgår af indledningen, der er forfattet af nu afdøde riksarkivarie Ingvar Andersson.

Sagen er nemlig den, at der i det svenske rigsarkiv er bevaret en protokolserie, der indeholder stenografiske referater af en lang række rådsmøder fra 1670'erne og 80'erne. De består af henved 1400 foliosider og førtes af rigsrådssekretæren Johan Svan, senere adlet Swanhielm. På grund af den stenografiske form har de i praksis været temmelig utilgængelige for forskerne. Først da det ved Ingvar Anderssons mellemkomst i 1954—55 lykkedes at få en professionel stenograf med den fornødne specialviden om ældre tiders stenografi, Hilding Svensson, til at påtage sig en samlet tolkning af Svans tekst, blev det muligt at tyde den fuldstændigt. Resultatet af anstrengelserne blev et manuskript på 2750 maskinskrevne A4-sider, udarbejdet af Svensson i samarbejde med den i tidens historie kyndige arkivar, Lennart Thanner. I det her foreliggende bind, der dækker møderne i tiden 1674, 18/8-1675, 30/12, offentliggøres første del af det store manuskript.

Som kilde betragtet er Johan Svans referater temmelig enestående. De rummer nemlig fuldstændige, undertiden ordrette gengivelser af indlæggene i rådsdebatteme og tillader derfor en levende indsigt i såvel debatform som forhandlingsforløb - i modsætning til de summariske mødereferater, vi ellers kender fra 1600-årene.

Det stenografiske forlægs hyppige forkortelser og ordsammentrækninger gør det naturligvishåbløst at forsøge en gengivelse i samtidig stavemåde. Udgiverne har derfor fornuftigvisvalgt en gengivelse på moderne svensk med anvendelse af moderne tegnsætning, idet forkortelser er opløst. Til udgaven er knyttet et tekstkritisk apparat, hvori redegøres

for tekstvarianter og marginalbemærkninger. Derimod findes ingen realkommentering;
men til gengæld er udgaven forsynet med et ret udførligt sagregister - foruden naturligvisperson
- og stedregistre.