Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 1 (1980) 2

Hans Ulrich Rudolf (Hrsgb.): Der dreissigjährige Krieg. Perspektiven und Strukturen. Wege der Forschung, Bd. CCGCLI. Darmstadt, Wissenschaftliche Buchgesellschaft 1977. 555 s.

Knud J. V. Jespersen

Side 586

De 17 forskningsbidrag, genoptrykt i dette værk, er ordnet i følgende fem hovedgrupper, der samtidig angiver de aspekter af forskningsdebatten, som udgaven tilsigter at belyse: >Zum Wandel des Geschichtsbildes«, »Politik im Spannungsfeld von Reichsidee und einzelstaatlichemPartikularismus«, >Das Reich im Geflecht fremder Interessen«, >Politik und Konfession« og >Auswirkungen des Krieges auf Gesellschaft und Wirtschaft«. Bortsetfra, at krigsfinansieringen og Den westphalske Fred savnes blandt grupperne, dækkerde ganske godt de omdebatterede hovedproblemer i 30-årskrigen. Udgiverens korte indledning benyttes næsten udelukkende til motivering af udvalget af bidrag. Den indeholderderfor intet af forskningsmæssig interesse, skønt en kortfattet redegørelse for »die Lage der Forschung« på de berørte hovedpunkter ville have været både nyttig og naturlig.Bogen

Side 587

lig.Bogenafsluttes med en litteraturliste, der tilstræber dækning af alle sider af 3 O-årskrigen.Desværre
karakteriseres den ved fraværet af nyere, væsentlige titler som f. eks.
de talrige svenske krigsfinansieringsundersøgelser og J. V. Polisenskys senere arbejder.

Det er uden mening at anmelde cnkeltbidragene, der alle hver for sig for længst er blevet kommenteret i fagpressen. Derimod kan det være på sin plads at knytte et par bemærkninger til udvalget af bidrag og struktureringen af stoffet, der godt kan virke en smule besynderlig. Af indledningen fremgår, at kriterierne for udvalget af bidrag bl. a. er, at det skal belyse det for perioden historisk specifikke, at det skal muliggøre korrektion af evt. forældede eller forfejlede opfattelser, og at det ved at orientere bredt om forskningssituationen skal virke ansporende for fornyede undersøgelser. Det her præsenterede udvalg kan kun vanskeligt leve op til disse gode formål. For det første er hele udvalget noget forældet: skønt først udkommet i 1977 er de yngste bidrag fra 1968 (Herbert Langers forskningsoversigt og Heiner Haans undersøgelse af de kejserlige hærreformer 1635), det ældste er fra 1896 (Moriz Ritters analyse af baggrunden for Restitutionsediktet 1629), resten er stort set blevet til i 1930'rne og 50'erne. Det er også bemærkelsesværdigt, at ældre krigsfinansieringsundersøgelser, som Dietrich Albrechts, Per Sorenssons og Sven Lundkvists foretrækkes for de talrige nyere svenske undersøgelser fra Uppala-gruppen, der end ikke kan findes i litteraturlisten. Det er kort sagt svært at se, hvorledes dette temmelig forældede udvalg skal kunne bidrage til korrektion af forældede opfattelser, endsige virke ansporende for nye undersøgelser.

For det andet hviler der et lidt tilfældigt præg over udvalget af bidrag og disses gruppering. Det er således vanskeligt at indse, hvorfor Johannes Pauls snart 50 år gamle artikel om Gustav Adolf skal med på bekostning af langt nyere undersøgelser. Ejheller er det særlig hensigtsmæssigt, at Moriz Ritters artikel om Restitutionsediktet er anbragt i hovedgruppen »Politik im Spannungsfeld von Reichsidce und einzelstaatlichem Partikularismus« og ikke i gruppen >Politik und Konfession< (hvorunder udgiveren da også behandler den i indledningen!). Besynderligt er det også, at Sven Lundkvists oversigt over den svenske krigsfinansiering er anbragt i gruppen »Das Reich im Geflecht fremder Interessen«, mens Dieter Albrechts finansieringsundersøgelse er henvist til gruppen Politik Konfession«.

Det skal ikke afvises, at udgaven har en vis berettigelse derved, at den letter adgangen til nogle af de klassiske artikler om 30-årskrigen, som f. eks. S. H. Steinbergs banebrydende omfortolkning fra 1947, »The Thirty Years' War. A new Interpretation«; men desværre må det siges, at udvalget af bidrag er for forældet og struktureringen af stoffet for tilfældig til at kunne være en hjælp og inspiration for historikere med blot nogen indsigt i emnet. Udgaven lever således ikke op til udgiverens egen målsætning, og dens standard svarer ikke til det høje kvalitetsniveau, der normalt kendetegner denne serie fra Wissenschaftliche Buchgesellschaft.