Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 1 (1980) 2Vejledende Arkivregistraturer XVIII. Lokalarkiver til 1559: Gejstlige Arkiver II. Odense stift, jyske stifter og Slesvig stift. Ved Thelma Jexlev. Udgivet af Rigsarkivet. Kbh. 1977. 432 s.Herluf Nielsen
Side 585
Det er meget glædeligt så forholdsvis kort tid efter udsendelsen af bind I, jf. HT 13. r. 111, s. 282, at kunne præsentere fortsættelsen, som indeholder, hvad der er levnet af arkiverne fra stifterne vest for Storebælt samt Slesvig stift, som helt på linie med de øvrige er medtaget i fuldt omfang, selv om det i nyeste tid er delt mellem Danmark og Tyskland. Delingens konsekvenser for dette bispe- og kapitelsarkiv er kort omtalt i de indledende bemærkninger, jf. registraturens s. 387-88. Som i bd. I medtages ikke dele af arkiverne, der beror uden for de nuværende landegrænser. Som fremhævet i forordet har man fulgt de i bind I knæsatte principper: inden for hvert stift registreres først bispe- og kapitelsarkiv, derefter følger landsbykirkers, købstadkirkers og til sidst klostrenes arkiver. Der henvises som tidligere til tryk i Diplomatarium Danicum samt til udtogene i 1. og 2. rk. af Repertoriet og efter rimeligt skøn også til Regesta. Derudover er henvisningerne udvidet med A. Heises Diplomatarium Vibergense og med diplomatariet i Lindbæk & Stemann, De danske Helligåndsklostre. - Pudsigt nok mangler dog trykhenvisningen til Dipl. Dan. ved Paschalis 2.s bulle af 1117 til Hubald i Odense, det ældste brev overhovedet i disse arkiver. Som i bind I er den overvejende del af materialet breve på jordegods, »adkomster«, og taget under eet er det stoffet efter 1400, der dominerer i de jysk-fynske stifter. Yderligerevil begge bind nu give den første samlede oversigt over stoffet i de gejstlige arkiverfra tiden 1513 (Repertoriets ophør) til og med Kristian 3.s død i 1559, et første skridt
Side 586
på vejen til den samlede registrering af adkomster til 1559, hvis resultater foreløbig mi Med sine 951 stykker er Ribe bispe- og kapitelsarkiv langt det største og bedst bevarede arkiv. lige så påfaldende er de beskedne rester af Odenses tilsvarende arkiver: kun to breve fra før 1446 er bevaret, dernæst 7 før 1504, hvoriblandt Fyns Vedtægt af 1473. Af de resterende 63 er mere end 25 stk. breve og forordninger af kirkepolitisk og organisatorisk fra de første årtier efter reformationen, f. eks. de velkendte Ribe artikler af 1542, som iøvrigt findes i et andet eksemplar - men lidt varierende registreret - i Ribe-arkivet som nr. 781. Som nr. 47 i det fynske arkiv findes også Kristian 3.s og rigsrådets stadfæstelse af (den ugifte) Johan Friis' bestemmelse, at Hesselagergård udelt skulle gå i arv til ældste arving i mandsstammen - med andre ord Danmarks ældste stamhus. Brevet er rimeligvis havnet her, fordi der samtidig er truffet bestemmelse om ydelser til hospitalet i Odense samt til skolerne i Odense, Nyborg og Svendborg. Også dette bind repræsenterer en betydelig arbejdsindsats, og der er gjort meget for at holde sammen på stoffet, når bogens skema kunne skabe problemer; en kort vejledning til de administrative forhold findes s. 17-18. S. 19 indeholder rettelser og tilføjelser, fordelt med halvdelen til dette og halvdelen til bind I, heriblandt en særlig tilføjelse om blybullen fra Eugenius4.s pavebulle, fundet i Maribo klosters tomt og beskrevet i Nationalmuseets Arbejdsmark 1977, s. 174—76, men uheldet er ude, tilføjelsen skal være til nr. 4, ikke til 3, og man finder ikke anført, at kun højre halvdel af selve brevet er bevaret, og at den ret formindsket er udmærket fotograferet til afbildning i »Arbejdsmarken«, hvor billedteksten til gengæld fejlagtigt lader datoen være 17. marts. løvrigt må det være Valdemars tabte privilegium af 1239 10. marts, der vidimeres i oversættelse s. 180 Viborg nr. 200. Det er sikkert rigtigt, at pave Alexanders bulle af 1502, Slesvig nr. 134, næppe er indgået til Slesvigarkivet, men det må være ærkebiskop Birger, der indsætter dr. Godskalk Ahlefeld, jf. nr. 135, endelig skrives Felsted normalt uden d, se nr. 175. I 1519 mikkelsdag oprettedes et inventarium over de bøger, lektoren i Slesvig har ansvaret for, jf. Slesvig nr. 174, tidligere Gott. (læs!) cam. 111. Næsten 460 år efter har vi nu fået et omhyggeligt og udtømmende arbejde til hjælp ved udnyttelsen af stifternes arkiver. |