Robert Stupperich: Erasmus von Rotterdam und seine Welt. Berlin, Walter de Gruyter 1977. IX + 210 s. DM 38.

500-året for Erasmus af Rotterdams formodede fødeår 1467 har naturligt nok givet anledning til en øget strøm af skrifter om denne centrale personlighed i europæisk åndsliv uden dog, at Huizingas klassiske biografi fra 1924 er blevet fordunklet. Et enkelt bidrag har allerede været anmeldt i dette tidsskrifts bind 76, s. 275. Måske har jubilæet også medvirket til, at flere historikere har peget på vor egen Paulus Helies afhængighed af Erasmus (således H. Peters i Kirkehistoriske Samlinger 1969 og K. Hørby i Festskrift til Povl Bagge 1972), og at senest forfatteren Villy Sørensen har kastet sig over hans satiriske lovprisning af dårskaben {Laus stultiliae fra 1511). Indirekte har det i hvert fald inspireret til den vesttyske kirkehistoriker Robert Stupperichs bog. Han kendes fra talrige afhandlinger om humanismen og de lutherske teologer, herunder en monografi om reformationen i Tyskland, der kom i 1972. I de senere år har han imidlertid været knyttet til den store Opera omnia-udgave af Erasmi skrifter (Amsterdam 1969 ff.), og den foreliggende Erasmus-bog må anses for at være en frugt af dette arbejde.

Det har ikke interesseret Stupperich at gå i Huizingas fodspor. I stedet har han skrevet et levende og engageret indlæg i den standende debat, der sætter spørgsmålstegn ved mange træk navnlig i Erasmi ungdomsliv, som ældre forskere byggede på. Udover Erasmi brogede livsløb behandles i særskilte kapitler hans pædagogiske synspunkter, forholdet til politik og naturligvis hans teologi, herunder de mange kontroverser, der formørkede hans sidste år. Både som en introduktion til den efterhånden helt uoverskuelige Erasmus-forskning og for den kyndige vil bogen være nyttig. Som et kuriosum kan bemærkes, at litteraturfortegnelsen vel er alfabetisk, men at forfatternes initialer anføres først. Det ser forryk* «<*• „,,.__, «-___-