Den XV. Internationale Historiker Kongres blev afholdt i dagene 10.-17. august 1980 i Bukarest. De rumænske arrangører havde lagt et stort arbejde i arrangementets perfekte gennemførelse, og deres anstrengelser må så übetinget siges at være kronet med sukces. For de fleste deltagere var det sikkert i sig selv en oplevelse at besøge et land, der - bortset måske fra Sortehavskysten - ligger uden for vesteuropæernes traditionelle rejsevaner. Draculas hjemland er nok en messe værd! I Rumænien mødes fortid og nutid på en måde, der næppe findes mere i Vesteuropa: Landet er »nyt« og i bestræbelserne på at skabe en national enhedsstat spiller det gamle Daciens eksistens en stor rolle som forløber og forbillede, og historien har således en statsdannende funktion. For en historiker var det naturligvis også en ganske speciel tilfredsstillelse at notere, at kongressen i flere dage var hovednummer i den rumænske tv-avis!

Var de ydre rammer således på alle måder en sukces, må man nok samtidigt erkende, at selve kongressens faglige kontur var den sædvanlige blanding af videnskabelige bidrag og politiske proklamationer, der næppe danner basis for nogen frugtbar dialog; desuden er de sproglige barrierer - trods simultantolkeanlæg - enorme, alligevel har den slags møder sikkert stadig en berettigelse. Historiens former og vilkår er mangelunde og det kan være godt at konfronteres med andre opfattelser end ens egen af fagets natur. Mest fascinerende var vel nok mødet med det talte ords magi, proklamationens formodede egen iboende kraft, som den synes at værdsættes udenfor det vesteuropæisk/amerikanske forskningsmilieu. Den faglige frustration er dog nok uundgåelig, men opvejes i mange tilfælde af de muligheder for personlige kontakter et sådant møde også frembyder, ja. dette er måske i virkeligheden årsagen til disse mammut-møders fortsatte eksistens.

Kongressens emner var mangeartede, men også så brede eller/og diffuse, at en egentlig videnskabelig diskussion var umulig; dog må man nok holde sig for øje, at for en række af de deltagende landes delegerede var dette næppe heller formålet, de ønskede en national manifestation. Måske var det derfor symbolsk, at det endnu ved kongressens afslutning var uvist, om næste mødested skulle være Caracas eller Hamburg. Det samlede antal kongresdeltagere lå et sted mellem 2500 og 3000, fra dansk side deltog ca. 30 historikere, og »aktive« deltagere var Signe Isager, Tore Nyberg og Niels Steensgaard med rapporter om henholdsvis: The Marriage Pattern in Classical Athens; Continental Europe and the North Sea and Baltic Area in the Early Middle Ages og Asian Tråde 15th-18th Centuries. Desuden var Inga Floto ekspert inden for temaet: Peace Problems and their Forms throughout the Genturies. Kai Hørby og Niels Skyum-Nielsen var viceformænd henholdsvis indenfor emnerne The Middle Ages: Social and Economic Mutations og Women in Society. En række Commissions og Associations afholder deres møder i tilknytning til den »store« kongres, heriblandt også International Commission on Comparative Military History til hvis session Knud J. V. Jespersen bidrog med en rapport.